Ses vi i Allinge i næste uge – læs om hvorfor jeg er med for andet år i træk

Ses vi i Allinge i næste uge – læs om hvorfor jeg er med for andet år i træk

Kom og vær med. Folkemødet er en spændende mulighed for dig, der vil deltage i samfundsdebatten. 2012-mødet finder sted – igen i Allinge på Bornholm – den 14. – 17 juni 2012. Jeg deltog sidste år og det var fantastisk. Derfor er jeg med igen i år.

Roald Als i Politiken

Det foregår i hele Allinge by. Ved vandet. Mange forskellige organisationer og foreninger faciliterer debatterne og alle kan være med. Om aftenen er der hygge – ikke mindst på Gæstgiveren.

Fra Folkemødet 2011

Er du i tvivl, så læs her 5 gode grunde til at dletage i Folkemødet (kilde: www.folkemoedet.dk):

#1

Folkemødet varer hele året

Deltagelse på Folkemødet kan vise sig at være en langtidsinvestering, hvad enten du har fået ny viden, nye vinkler eller nyt netværk.

Når du kommer hjem fra Folkemødet kan du sprede viden og bruge de nye muligheder du har fået – til gavn for dig selv og din organisation.

Folkemødet varer hele året, og planlægningen kan med fordel begynde tidligt.

Fra Folkemødet 2011 - havnen

#2

Udvid horisont og netværk

De kommer næsten alle sammen. Alle områder af samfundet er repræsenteret, og ofte med foregangsmænd og -kvinder.

Udvid og plej dit netværk under hyggelige, festlige og spændende former.

Folkemødet 2011 - havedebat

#3

Træk stikket ud!

Folkemødet er en festival, og de fleste finder en afslappet måde at ”folkemøde”på.

Når stikket er trukket ud, og man omgiver sig med spændende mennesker, kommer ideer flyvende.

Folkemødet 2011 - politikeren i den varme stol

#4

Få meget ud af lidt

Få ny viden om alle områder, der kommer i spil på Folkemødet.

Med over 200 arrangører er de fleste områder dækket. Det eneste det kræver er at du er i Allinge på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt.

Folkemødet 2011 - debat på havnen

#5

Genopdag resten af samfundet

Få nye vinkler på din organisations placering i samfundet, og få nye vinkler på hvordan du selv og din organisation kan navigere mere effektivt.

Tre toppolitikere om Fokemødet 2011:

 

Margrethe Vestager på Folkemødet 2011

“For mig er Folkemødet på Bornholm et billede på politik i sin mest grundlæggende form og det er sjovt: En livetest af meninger og idéer, der folder sig ud i praksis. Dueller, debatter og ordvekslinger mellem mennesker. Det er alle tiders arrangement”.

Margrethe Vestager

”Folkemødet på Bornholm er et fantastisk tiltag, der styrker den politiske debat og folkestyret. Jeg deltog i Folkemødet sidste år og oplevede den gode stemning og de levende debatter. Det er godt, at Folkemødet nu er en tilbagevendende begivenhed, hvor vi kan diskutere med hinanden – også uden for Christiansborg. Det er en stor fornøjelse at besøge Bornholm, der så smukt danner rammen om Folkemødet”.

Helle Thorning Schmidt

Lars Løkke Rasmussen på Folkemødet 2011

 ’Folkemødet 2011 var et flot eksempel på, at vi kan mødes åbent og fordomsfrit for at drøfte Danmarks udfordringer. Derfor glæder jeg mig til at komme til Bornholm igen i år, for der er mere end nogensinde brug for, at vi diskuterer kursen for Danmark”

Lars Løkke Rasmussen

Se programmet for årets Folkemøde (og planlæg hjemmefra)

Se det skønne musikprogram på Gæstgiveren

Læs nogle af mine blogindlæg fra sidste års Folkemøde:

Folkemødets hjemmeside

Folkemødet – politisk debatfestival på Bornholm.

Fra Folkemødet, Allinge

Hvad er retssikkerhed…Helle og Villy er tavse – Pia ved det ikke – fra Folkemødet

Der er ikke langt fra folket til Allinge. Et svar til kommunikationsrådgiver Michael Thouber. Om folkelighed og tilgængelighed.

Folkemødet tilhører Bornholm – fingrene væk (Folkemødet er 13-16. juni 2012 i Allinge)

Dagbladet tager fejl om Folkemødet

Læs også Anita Bay Bundesens indlæg i Politiken 20. Juni 2011:

Der er langt fra Allinge til Deadline:
http://tinyurl.com/6goxrj2

 

 

 

Scroll til toppen