Ledelsessvigt på Brøndums Hotel

Ledelsessvigt. Frokost på Brøndums Hotel. Det holder jeg fast i hvert år i november og det er altid godt. Men i år har jeg forsøgt mig i højsæsonen og det var helt skævt.

Tankevækkende hvor gennemført uprofessionelt man kan vælge at betjene gæsterne. Ekstrem ventetid. Tjenere går konsekvent forbi tallerkener, der er tomme og skal ud. Ventetiden ulidelig uden forklaring. 30 minutters ventetid på et glas rødvin til 75 kroner. Mere uprofessionelt kan det næsten ikke gøres. Mærkelig mangel på ledelse. Fejlen ligger jo ikke hos gymnasiepiger, der bare ikke et ordentlig ledet. Og der hviler et tungt ansvar på ledelsen. Tænk hvis lederen tog ansvar for de unge – og forsamlingen af inkompetente overtjenere. De burde lære dem op. Give dem fif. Opmuntring.Lyst til at se, lytte være på. At se glæden ved at levere varen. Hvis ledelsen dog ville lære dem, at det er sjovt at jagte succes. At det er muligt at optimere. To go for it. At være på. At opleve glæden ved at være professionel og ikke bare sommerferievikar uden oplæring, mål og mening. Det ville give dem en bedre oplevelse og et bedre liv. Og tilføre vores samfund værdi. Alt for mange tygger det i sig. Slår det hen – tag det nu roligt. Det var ikke godt, men vi gider ikke sige fra. Jeg synes vi skal sige til og fra. Vi vil ikke have elendighedschefer.

Ledelse handler om at motivere og dygtiggøre, udvikle og arbejde med værdier. Det gælder om at tage ledelsesmæssigt ansvar. Medarbejderne skal være i flow, når de arbejder. Det betyder, at de ser en mening i det, de arbejder med. Det betyder, at de mestrer det, de arbejder med. Meget enkelt og samtidig meget komplekst. Men den medarbejder – fra receptionist til advokat med størst anciennitet – der er fantastisk til sit job og som elsker at arbejde med netop dette, ja vedkommende vil jo løbende over dagen hente masser af energi. Gå glad fra job og komme tilbage til familien med masser af energi.Mine største glæder er at møde tidligere medarbejdere, der fortæller, at de synes det var lidt hårdt, men at de lærte noget og at de takker for det. Ja, jeg stillede krav, men jeg gav også muligheder og for de fleste blev det først erkendt senere – men det blev erkendt. På et tidspunkt og det er det, der er vigtigt. Mine unge stunde er endt i høje stillinger og har der kunnet bruge noget af den lærdom de fik, når den gamle var småsur (læs: forklarede, at sådan gør vi ikke, vi gør sådan og sådan fordi sådan og sådan).

Nu har jeg så talt med ledelsen på Brøndums og på det grundlag har jeg ingen forhåbning om at tingene vil ændre sig. Jo, den gode tjener, Bibi, som jeg normalt møder i november, hun vil altid levere varen, men de unge gymnasiepiger, de kan ikke vente hjælp fra ledelsen på Brøndums. Der var ikke den store forståelse for kritikken. “Forklaringen” lød, at “vi har 4-500 igennem systemet og der er pres på”. And so what, spurgte jeg. Så tag 300 eller 350 eller 375, men ikke flere end I kan magte. Stort spørgsmålstegn – på panikkens rand, kunne jeg læse i lederens ansigt. Det var lidt som at tale ledelsesansvar med en dør. Og den unge gymnasiepige kom og beklagede, men som jeg sagde til hende: det er ikke dit ansvar. Det er dårlig ledelse. Manglende ledelse. Alt imens ørerne på de omkringsiddende voksede og flere fandt vist kritikken lidt “upassende”. Nu kom regningen så. De havde glemt tre øl, men til gengæld var der skrevet to stykker kransekage på som vi ikke havde bestilt og heller ikke modtaget . Der arbejdes på en revideret regning…Den kom nu. 2.420 kroner og for første gang i mange år ingen drikkepenge. Hurra for Danmark – men vi vil gerne bede om færre ledelsessvigt.