Hvorfor nogle chefer elendighedschefer? Og noget om at hente nettoenergi på job.

Hvorfor nogle chefer elendighedschefer? Og noget om at hente nettoenergi på job.

Hvorfor er nogle chefer elendige?” Interessant spørgsmål: Elendighedschefer! Jeg er nemlig chef. Og jeg arbejder løbende med at være og blive en ordentlig chef.

En af de veje jeg har valgt er at arbejde med værdier. Sådan nogle har de fleste virksomheder og det gælder også for Forum Advokater. Efter jeg blev boss i april i år har jeg sat fokus på at finde en vej frem mod en virksomhed, hvor min ambition er, at medarbejderne hver dag skal hente nettoenergi og ikke aflevere nettoenergi.

Jeg har haft ambitionen i mange år, men det er først efter at jeg er blevet øverste chef jeg synes jeg for alvor kan prøve min idé af. Når jeg tidligere har præsenteret den, er der blevet grinet af den. Der er blevet rynket på næserne og hvisket i hjørnerne. For hvor tosset kan man være? Det gælder vel ikke om at lave en advokatvirksomhed om til en hængekøje, hvor medarbejderne sover ud og henter energi?

Nej, det gør ikke. Det handler om at motivere og dygtiggøre, udvikle og arbejde med værdier. et handler om at tage ledelsesmæssigt ansvar. Min ambition er, at medarbejderne skal være i flow, når de arbejder. Det betyder, at de ser en mening i det, de arbejder med. Det betyder, at de mestrer det, de arbejder med. Meget enkelt og samtidig meget komplekst. Men den medarbejder – fra receptionist til advokat med størst anciennitet – der er fantastisk til sit job og som elsker at arbejde med netop dette, ja vedkommende vil jo løbende over dagen hente masser af energi. Gå glad fra job og komme tilbage til familien med masser af energi.

Det er mit ansvar som chef at sikre, at vi går den vej. Vi har derfor nu aftalt, at vi tager vores værdier alvorligt. Vi har set dem efter i sømmene. Et af problemerne var – som det er for langt de fleste virksomheder – at ingen lige helt kunne huske vores værdier. Og så hjælper de naturligvis ikke en pind. Det laver vi om! Vi har aftalt, at det er OK, hvis du bare kan huske overskriften, der lyder: VI GØR, HVAD VI SIGER.

Nå da, tænker du måske. Gør advokater ikke det. Nej, det gør advokater og advokaternes medarbejdere ikke altid. Vi er nemlig mennesker med alt hvad det indebærer. Og mennesker vælger ind imellem at springe over, hvor gærdet er lavest. Det vil vi gerne ændre på. Og her kan vores overskrift – VI GØR, HVAD VI SIGER – hjælpe os. Vi arbejder samtidig med at forholde os til de underliggende værdier. Dem har vi samlet i vores eget ord: MOFFH!

MOFFH! betyder:

Menneskelighed.

Ordentlighed.

Faglighed.

Flid.

Humor.

!

Der er mange gode muligheder i de fem værdier. Dem er vi i gang med at debattere og bruge. Og vi vil 31. december 2018 være det foretrukne sted for løsninger. Vi vil være savnet, hvis vi ikke fandtes.

Som chef har jeg et stort ansvar for om det lykkes. Når det lykkes er jeg overbevist om, at præmien vil være, at medarbejdere hos Forum Advokater henter – og ikke afleverer – nettoenergi på job. Det når vi ikke, hvis jeg er en elendig chef. Derfor læser jeg f.eks. en artikel som ” Hvorfor er nogle chefer elendige?”

Læs artiklen: Hvorfor er nogle chefer elendige? 

Læs også:

Fremtidens advokatvirksomhed

Hvad har Roskilde Festival og Forum Advokater til fælles?

Ja tak, derfor har Forum Advokater en CSR-politik

Om advokater, medarbejdere og CSR – her går det godt

 

 

 

Scroll til toppen