Kaffekopværdier eller værdier?

Kaffekopværdier eller værdier?

Kaffekopværdier. Vi kender det: virksomheden har et sæt værdier, men ingen kan huske dem. De er blevet til og så er de røget ud med badevandet i den travle hverdag. Og skal vi så ikke bare droppe det der med værdier? Svaret er nej, forklarer Helle Hedegaard Hein. Hun er forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter, senest til bogen “Ledetråde”, hvor hun på baggrund af feltstudier på fire diakonale arbejdspladser giver et godt bud på, hvordan værdier kan bringes i spil og bringes til at virke i form af meningsskabende værdiledelse.

Kaffekopværdier

Helle Hedegaard Hein

Vi ved det jo godt: værdier integreres ikke uden et konstant arbejde med dem. Konstant. Det bekræfter bogen, som samtidig dokumenterer, at det vitterlig er muligt. Det kan godt lade sig gøre og rationalet bag værdibaseret ledelse fejler intet. Belønningen venter, for når arbejdspladsen efterlever værdisættet øges medarbejdertilfredsheden. Og slutbrugertilfredsheden. Derom handler Helle Hedegaard Heins fine lille bog, som varmt anbefales. Ikke fordi du her har nøglen til den hurtige løsning, men du kan finde fine argumenter for hvad du skal gøre og hvordan du som leder kan være med til at få det til at lykkes. Skal værdier virke, stilles krav til ledelsen, herunder til ledelsens menneskesyn og refleksionsevne. Det kan nok være en showstopper i alt for mange tilfælde, men om ikke andet kan vi håbe, at bogen vil blive læst af medarbejdere, der udsættes for ledelse uden et fornuftigt menneskesyn. Søg hen, hvor det findes. For god ledelse findes.

I bogen fortælles om en række diakonale arbejdspladser, hvor det er lykkedes at integrere værdierne i arbejdslivet på en menings- og virkningsfuld måde. Diakoni betyder tjeneste eller at tjene. Eksemplerne er fra Blå Kors-pensionatet for hjemløse; KFUM’s café; Sankt Lukas Stiftelsen med Sankt Lukas Hospice, Dagsinstitutionen Kundegård og projektet RUM. Lad dig ikke afskrække af det – der er ikke tale om en missionerende, men om en lærende fortælling. Og jeg tror forfatteren har ret, når hun konkluderer, at de diakonale virksomheder er foran på point i forhold til de fleste andre virksomhedstyper, private såvel som offentlige. Derfor er det et godt sted at hente læring.

Arbejde med værdier forudsætter, at vi ved, hvorfor vi er til. Hvorfor findes min virksomhed (Forum Advokater) spørger jeg mig selv? Og jeg går videre: “Ville vi være savnet, hvis vi ikke fandtes”? Håber svaret er ja, men muligvis er det for ambitiøst. Vi findes, fordi vores kunder har brug for løsninger på deres forskellige udfordringer. Derfor kalder vi os “mødested for løsninger”. For os giver det mening og det er en af forudsætningerne for at få værdiarbejde til at lykkes, mener Helle Hein.

En anden betingelse for succes er, at der er en mening med det hele. Det lyder selvfølgeligt, men der er en del udfordringer i den selvfølgelighed. Værdier kan være med til at skabe en følelse af indre mening eller til at sætte fokus på det, der giver mening. Når det handler om at skabe arbejdslyst, så er topscoreren simpelthen “mening”. På andenpladsen kommer “mestring”, altså det, at den enkelte medarbejder kan sit kram. Det der giver mening er forskelligt for forskellige medarbejdere, men alle har brug for mening i deres virke. Ikke alle har det.

Arbejdspladsens værdier skal give mening i medarbejdernes hverdag. De rigtige værdier kan være en rettesnor for arbejdet. Værdisættet er, hvis det er rigtigt formuleret og rigtigt anvendt, med til at give organisatorisk mening. Når værdierne siger noget om den måde vi arbejder på, kan vi bruge dem som værktøj i vores dagligdag. Det er bare ikke så let. Et hjælpemiddel er “ledetråde” – bogens titel – og det kan være tråde, der lægges ud, så de ansatte bedre forstår kulturen og kan understøtte den og bære den med i arbejdet. Ledetråde kan hjælpe med at skabe gennemsigtighed i virksomhedskulturen og den gennemsigtighed er vigtig. Hvem er vi, hvad gør vi, hvordan gør vi det, hvilke værdier har vi og hvordan ser den grundlæggende antagelser ud hos os? Ledetråde behøver ikke kun udgå fra ledelsen, men bør også komme fra dialog om og erfaringsudveksling blandt alle medarbejdere.

“Ledetråde” giver en fin beskrivelse af værdier og ledetråde i de diakonale virksomheder, hvor værdierne i dagligdagen er med til at påvirke resultatet af arbejdsindsatsen. Forfatteren konkluderer, at man på de undersøgte arbejdspladser er meget reflekterende over, hvilket menneskesyn, der ageres ud fra. Denne refleksionslyst og -evne skal vi være nysgerrige efter, lyder budskabet. Lyst til at reflektere over værdierne og menneskesynet er nemlig en forudsætning for at skabe organisatorisk mening i virksomhedens værdisæt – men det er ikke en tilstrækkelig forudsætning. Lederen skal ikke kun reflektere, men optræde som “kulturgartner” og derved opbygge en refleksionskultur.

Vi skal løfte værdierne fra (kun) at stå på kaffekopperne og intranettet til at være en levende og integreret del af hverdagen på arbejdspladsen. Kulturgartneren skal have øje for værdierne, skal bære dem og skal motivere til at alle de små lejligheder, som arbejdsdagen giver, hvor værdiernes formål kan italesættes og bruges, bringes i spil. Ikke doserende, men reflekterende og dialoglystent. Eller som Helle Hein fint formulerer det: “Når du leder ud fra værdier og ikke ud fra regelsæt og procedurer, påhviler det dig som leder konstant at luge ukrudt og plante frø”.

Et smukt billede, der kræver, at lederen er bevidst om det menneskesyn, som værdierne er forankret i. Menneskesynet er et kompas, som alle kan navigere efter, når værdierne skal fortolkes. Sådan skabes der retning i fortolkningen af værdierne og fortolkningsrummet bliver klarere, når der skabes en fortolkningsramme.

Hos Forum Advokater kalder vi vores værdisæt for MOFFH! Det står for Menneskelighed. Ordentlighed. Faglighed. Flid. Humor. Vi kan allesammen huske værdierne og vi taler om dem. Jeg fortæller f.eks. når jeg har brugt værdien “ordentlighed” ved at jeg to minutter efter at have afsluttet en telefonsamtale ringer tilbage til kunden og forklarer, at det jeg sagde ikke var godt nok. Det beklager jeg og vi får så en anderledes positiv dialog end den jeg lige har taget ansvaret for. Det var ikke let at ringe og erkende min brøde, men jeg gjorde det, fordi jeg overfor mig selv erkendte, at det jeg lige havde lavet ikke var i overensstemmelse med “ordentlighed”. Det var et brud på vores værdier, som jeg er fortaler for og så kunne jeg ikke se medarbejderne i øjnene. Når jeg er stresset og håret rejser sig, så må jeg gå bodsgang og forklare, at jeg ikke har glemt “Humor”. Så griner vi lidt af mig og min langsommelige personlige udvikling. Og vi ser, at værdisættet har en funktion. Dermed ikke være sagt, at værdierne i alle tilfælde er et tilstrækkeligt bolværk mod min sene personlige udvikling, men de gør en positiv forskel og tak for det. En del af værdiarbejdet må netop bestå i at vedstå, at værdierne er et mål og at vi kun er mennesker, som hele tiden skal være under udvikling. Ellers hedder det jo afvikling og det vil vi ikke.

Vores værdier står ikke på kaffekopperne. Men de findes på væggene og de står på ledergruppens agenda og bæres med af vores medarbejdere. Ikke altid, men de er der og vi satser på, at de skal være der mere og mere. Vi vil gerne. Vi har i nær fremtid møde med to mennesker, der overbevisende har demonstreret en holdning til værdibegrebet. De skal hjælpe med italesættelsen. I små grupper, der har lyst. Og min læsning af “Ledetråde” giver mig motivation til at følge yderligere op på processen. Anbefalingen af at afsætte tid til at drøfte værdierne og de etiske dilemmaer er jeg enig i, herunder ikke mindst det afsluttende kapitel med overskriften “Værdiarbejdet slutter aldrig”. Her konkluderes, at den store lakmusprøve på, om værdierne virker i praksis, er at undersøge om slutbrugerne mærker værdierne. Det er en alvors-test. Når jeg er presset og taler i telefon sørger jeg for at genlæse MOFFH!-værdierne. De står foran min skærm, fremhævet med selvlysende farve. Og det har i mange tilfælde fået min puls ned og min ordentlighed op.

Værdiledelse er mulig, men visse forudsætninger skal være på plads. Desværre kan værdiledelse modarbejdes og det er min erfaring, at det kan være nødvendigt at gøre op med modstanderne og fjerne dem, der ikke kan se idéen i at sætte fokus på værdier. Jeg har selv oplevet partnere, som trak på smilebåndet over værdibaseret ledelse. Og jeg forstod ikke, at de tilsyneladende havde ret. Nu er de væk og vi har aldrig haft det bedre. Værdierne blomstrer og virker. Det ville jeg gerne have set for 15 år siden, men bedre sent end aldrig.  Nu fuld fokus herpå – og dertil er en bog som den her anmeldte en gave.

Jeg vil varmt anbefale bogen til alle. Det er en klog og underbygget hyldest til værdibaseret ledelse med budskabet om, at det kan lade sig gøre for de, som vil. De som vil. Det er en påpegning af at vi i virksomhederne skal hjælpes ad med at definere “Ledetråde”, som kan hjælpe os til at forankre og fortolke værdierne i en kompleks hverdag. Når værdierne består lakmusprøven og hjælper os til at give kunderne en bedre ydelse, så vokser vi alle sammen. Så giver arbejdslivet mening. Og henset til, at vi tilbringer en så stor del af vores bedste del af livet på arbejdspladsen, så må vi altid jagte meningsfuldheden.

Helle Hedegaard Hein, Ledetråde meningsskabende værdiledelse, DJØF FORLAG, ISBN 978-87-574-4247-2

Forum Advokaters værdier

 

 

 

Scroll til toppen