Med staten som modpart – for mange er lige glade

Med staten som modpart – for mange er lige glade

Påstand 1: Du forstår først hvad retssikkerhed er, nå du står og har brug for den. Indtil da tror du, at den findes. Du tror, at du som borger i Danmark kan gå til domstolene og får retfærdighed. Sådan er det bare ikke lige. Dette blev i ag håndfast dokumenteret ved en høring i Fællessalen på Christiansborg.

Påstand 2: For få af dem, der har evner, kræfter og viden om dette gør noget for at ændre det. For mange hytter sit eget skind og overlader problemerne til den (mindre) kreds, der bøvler med dem.

Påstand 3: Problemet er reelt og vi bør gøre noget ved det. Nu.

Retssikkerhedsfonden var arrangør af konferencen ”Med staten som modpart”. Formålet var at fokusere på ”de store problemer med hensyn til borgernes muligheder for at føre og vinde retssager, hvor staten er modpart”.

Pernille Skipper

 

Folketinget var repræsenteret ved Pernille Skipper, Jan E. Jørgensen og Ole Hækkerup. Sidstnævnte konstaterede, at vi lever i en medietid, hvor vi må erkende, at politikernes muligheder for at agere fornuftigt er indskrænket stærkt og staten er blevet stærkere, mens borgeren er blevet svagere (min fortolkning). Både Pernille Skipper og Jan E. Jørgensen konkluderede, at der bør gøres noget ved tingenes tilstand. Jan E. Jørgensen opfordrede til at der tages initiativ til at komme med forslag til handling.

Konferencens stærkeste input kom efter min mening fra en deltager, der i pausen spurgte mig: ”Hvorfor gør politikerne ikke noget ved det her – det er da helt galt fat”? Jeg forklarede spøgeren lidt om Finansministeriets magt i dansk politik. Fortalte ham, at alt gøres op i penge – hvad koster det, er det første spørgsmål en nyvalgt politiker lærer. Og det er meget svært for den politiker, der interesserer sig for retspolitik at komme videre med dette i egen gruppe og endnu vanskeligere at få det højt på dagsordenen i folketingssalen. Den kære borger stirrede på mig med mistroiske øjne og var helt sikker på, at jeg overdrev. Gid hans mistro var berettiget, men det er den ikke. Slet ikke. Overhovedet ikke.

Verden båndlagt i et regneark

Advokat René Offersen fortæller om Østerild-sagen

Staten vil være stærkere end borgeren. Helt tilbage fra 2004 – dvs. i 8 år – har vi haft en rapport, der dokumenterer, at statens advokat får lov til at bruge fire gang så lang tid på en sag som borgerens advokat. Hertil kommer, at statens advokat ved siden af kan råde over embedsmandsapparatet, hvilket borgeren ikke kan. et har vores politikere vidst siden 2004, men de har ikke handlet på det. Det undrer også mig og jeg kan kun finde den forklaring, at de fleste vælgere tror, at vi har retssikkerhed i Danmark. Derfor er det også svært for de få politikere, der interesserer sig for området at få hul igennem til at handle.

Med Staten som modpart

Problemet forværres af, at der langt ind i Finansministeriet er en fast tro på, at hele verden skal – og med fordel kan – lægges ind i et regneark. Her er ikke plads til retssikkerhed og interesse for borgeren mod staten. Her kører maskinen og alt, der er ikke er meget magtfuldt, bliver knust. Der er ikke plads til mellemregninger, pauser eller tolerance. Hvis dette så understøttes af en systemvenlig/ukritisk tankegang hos et flertal i – f.eks. Retsplejerådet, så skal det jo gå galt. Og det er gået galt, hvilket konferencen til fulde bevidnede.

Jan E. Jørgensen

Det store spørgsmål er: vil vi, der ved, at det er galt fat, gøre noget? Jeg har selv i al beskedenhed forsøgt at medvirke. Det vinder man ikke mange venner på. Og jeg møder ofte spørgsmålet: hvordan får du tiden til det? Det er jo ret enkelt: der er 24 timer i døgnet for alle og så handler det om prioritering. Jeg kan bare ikke lade være og sådan har en del advokater det heldigvis. Alligevel kan jeg godt blive lidt desillusioneret, nå der til en konference som den i dag måske deltager 25 advokater ud af de 5.000 vi er. Så melder tanken sig: Allan, er du ikke bare en glad, naiv julegris? Dine kolleger sidder ude i landet og tjener penge. Hvad laver du her? Nå. Videre.

Hvad skal vi gøre?

Fællessalen, Christiansborg

Det blev foreslået, at der skal nedsættes et (hurtigt arbejdende) udvalg. Tjoooo. Måske. Eller: skulle vi blandt deltagerne i dag finde en kreds, der vil arbejde for at følge Jan E. Jørgensens forslag: giv os konkrete idéer? Og kunne Jan E. Jørgensen og Pernille Skipper overtales til at være med i arbejdet? Sammen med andre interesserede? Eller…?

 

Konferencens temaer – og en gratis bog til dig

Du kan gratis downloade 90 sider sprængfyldt med dokumentation for hvor galt det står til – her er en oversigt over de meget interessante indlæg:

Østerild-sagen i principielt perspektiv. Nægtelse fra statens side af opsættende virkning og af søgsmålsret (grundlovens § 63). m.v. Advokat René Offersen.

Nogle betragtninger over domstolenes prøvelsesmulighed i sager, hvor staten er part.
Forhenværende landsdommer Holger Kallehauge.

Når flere stater eller internationale organisationer er modpart. Professor Thomas Elholm.

”Fri proces” er langt fra fri proces. Advokat Christian Harlang og advokat Christian F. Jensen.
Det offentliges ressourcer (Cop 15-sagen). Advokat Line Barfod.
Store lakuner i parternes ligestilling i straffesager. Advokat Bjørn Elmquist.
Et stort og akut problem: den i 2007 ændrede retshjælpsordning underminerer vore retssikkerhedsmæssige idealer. Retshjælpsordninger trænger til et serviceeftersyn. Formand for Danske Advokater Lars Svenning Andersen.

Konferencebogen kan downloades her:

Mine tidligere blogindlæg om emnet:

Retfærdighed – du aner ikke, hvad det er
Statens advokat lønnes tre gange så godt som borgerens advokat. Danmark er på friproces-området en bananrepublik. Ansvaret herfor må deles mellem Folketinget, pressen og Højesteret
Sag mod eksminister skal betales af borgeren – statens advokat får tre gange vinderens omkostninger
Sælger Statens advokat elastik i metermål
Det kan vi nemlig ikke være bekendt (når retssamfundet svigter)
Politikere lover (igen) at gøre noget for borgernes retssikkerhed (holder de det mon denne gang?)
Ja tak til bedre retssikkerhed – nej tak til tant og grundlovsfjas – vi mangler en vågen presse, der gider konfrontere politikerne
Reglerne om fri proces bør ændres
SKAT er et stort tag-selv-bord for Kammeradvokaten
Ja tak til bedre retssikkerhed – nej tak til tant og fjas – vi mangler en vågen presse, der gider konfrontere poliikerne
Hvad er retssikkerhed…Helle og Villy er tavse – Pia ved det ikke – fra Folkemødet
Margrethe Vestager interesserer sig for retssikkerhed

  • Lotte Bliddal

    Kæreste Allan

    Et godt indlæg – du har fået stor øvelse gennem årene i at skrive, dokumentere og sammenfatte. Men vigtigst af alt har du modet. Mange af os andre arbejder på at få et overblik og indsigt i et område, men når det kommer til sammenfatningen af det lærte, dokumentationen af læringen og reflektionerne over, hvad der kan gøres bedre, så får vi (= JEG) ikke afsluttet tingene. Hold da op, hvor er jeg selv svag på det punkt. F.eks. har jeg i min taske to omslag indeholdende henholdsvis alle relevante oplysninger om stalking, forældreansvarsloven og en mere eller mindre færdig disposition til en kronik, som skal omhandle de 5 % højkonfliktsager, hvor staten nærmest begår overgreb mod ofrene og beskytter den personafvigende forælder. Derudover har jeg et omslag omhandlende Cvilstyrelsens behandling af fri proces ansøgninger (nu har jeg som du ved via Facebook haft 3 forskellige sager, hvor mine klienter er blevet nægtet fri proces, og hvor jeg har valgt at løbe risikoen omkostningsmæssigt. 2 af sagerne blev omstødt af landsretten i hhv. Østre og Vestre og efter en klage til Procesbevillingsnævnet fik mine klienter fri proces til sagerne i både byret og landsret. Den sidste sag var en byretssag, hvor min klient fik medhold og hvor jeg efter 2 klager til Procesbevillingsnævnet fik fri proces og dermed omkostningsdækning.)

    Det interessante er egentligt, at i relation til høj-konfliktsagerne, så er påstanden, at offeret ikke har nogen beskyttelse (og kun i meget begrænset omfang adgang til advokatbistand), mens “gerningsmanden” dækkes ind af retssikkerhedsgarantier og naive forestillinger om, at vi kun skal se fremad, idet myndighederne ikke gider høre på fortiden eller på, hvad der tidligere er sket af krænkelser. I den anden type af sager, lyder det som, at de svagere stillede har adgang til fri proces og omkostningsdækning, mens virkeligheden oftest er en helt anden.

    Med dit indlæg får jeg lyst til at få gjort noget ved de 2 omslag i min taske. Min udfordring i den forbindelse bliver at accepteret, at de kronikker ikke skriver sig af sig selv – desværre. Viden er at handle. Den dårlige samvittighed er i hvert fald blusset op…

    Lørdagshilsner til dig fra mig.

    Kærlig hilsen
    Lotte

    • Ao

      Tak for svar. Det er en problematik vi bør gøre nogert ved. De mennesker, der rammes, er ikke i stand til selv at løfte opgaven.

  • Kære Allan,
    Tak for et godt – og lidt skræmmende indlæg. Men ikke desto mindre er det nødvendigt at sætte fokus på problemstillingen. Det er unægtelig en lidt ulig kamp, når statens advokat kan bruge 4 gange så meget tid på en sag som en borger. Ligeledes har det også været fremme i medierne at kampen også er ulige i skattesager. Der er mange situationer, hvor man må gribe sig til hovedet og undre sig, hvad er det lige der sker her? Jeg tror på at samlet indsats fra flere sider kan være med til at sætte fokus på, at der virkelig er noget at komme efter her.
    Jeg starter i alt fald med at twitte

    Med venlig hilsen
    Helle Lund

  • Pingback: Bruger eller misbruger staten sin magt i banksagerne? - Allan Ohms()

Scroll til toppen