Kammeradvokatordningen er udsat for kritik. Det kan jeg godt forstå, for der er mange ubesvarede spørgsmål om denne ordning, som linker stat og advokat på en måde, så man må spørge om staten er uafhængig og om statens advokat er det. Jeg tror begge spørgsmål må besvares benægtende og spørges så om det er en god ordning, så må svaret ligeledes blive benægtende.
Statens advokat kaldes Kammeradvokaten. Pensioneret advokat Søren Skov Knudsen skriver i Politikens kronik i dag et kritisk indlæg under overskriften ”Kammeradvokaten sælger elastik i metermål” . Søren Skov Knudsen er meget kritisk over at staten bruger ét enkelt advokatfirma, som firkantet sagt har eneret på at betjene staten og hvor dette hverv ikke har skiftet siden 1936. Opgaven gives ikke i udbud og ordningen er kritiseret fra flere sider. Nogle kritikere træder offentligt frem, mens mange nøjes med at kritisere ”under hånden” og ”ikke til referat”.
Søren Skov Knudsen kritiserer, at statens advokat i retten møder som ”Kammeradvokaten”, ikke som ”advokat xx”. Det giver en pondus, der kan være et falsk lod i fru Justitias vægtskål. Forfatteren går så vidt som at anføre, at Kammeradvokaten ” …ved for eksempel ikke, hvordan man skriver et juridisk responsum. Han forsøgte sig for nylig i Penkowasagen, men det gik ikke godt. Til et juridisk responsum hører en gennemgang af retskilder i lovgivningen og juridisk teori og praksis. Hans eneste citat fra teorien er et citat af Søren Kierkegaard, som næppe kan kaldes en juridisk retskilde”.
Det kritiseres, at staten ikke uden ansøgning kan anvende andre end Kammeradvokaten. At den nuværende kammeradvokat ”slet ikke (er) advokatuddannet” og at staten reelt ikke kan kontrollere Kammeradvokatens regninger. Et element heri er, at statens advokat giver en rabat på 33% på advokatregningen og Søren Skov Knudsen påpeger, at ingen almindelig virksomhed ville have mulighed for at give denne rabat. Det ville simpelthen gøre det umuligt at drive en rentabel forretning. Det er ikke nærmere oplyst, hvordan Kammeradvokaten kan gøre det. Enten har Kammeradvokaten særligt flair for at drive forretning eller også snydes på vægten og her påpeger kronikøren, at aftalen mellem stat og Kammeradvokat er sådan sammenstrikket, at reel kontrol er umulig.
Søren Skov Knudsen nævner som eksempel Scharla Nielsen-sagen, hvor ”Kammeradvokaten (fik)…højere salær end Scharla Nilsens advokater”. Det kan jeg bekræfte, idet Forum Advokater førte sagen for Scharla Nielsen og statens advokat fik et salær, der var fire gange så højt som det salær lands- og højesteret fastsatte til Scharla Nielsens advokat. Jeg kan tillige henvise til den såkaldte Kammeradvokat-undersøgelse. Advokatsamfundet undersøgte, hvordan der blev udmålt salær til borgere i sager med fri proces. Fra konklusionen kan jeg nævne, at ”i alle de undersøgte sager får borgerens beskikkede advokat et mindre salær end statens advokat. Undersøgelsen viser, at borgerens advokat i disse sager i gennemsnit får et salær, der er 1/3 af det salær, som staten betaler sin advokat i samme sag”.
Scharla Sagen ville efter de vejledende taksten fører til et salær på 1,5 mio kr. Det beløb fik Schala Nielsens advokat. Statens advokat fik 6 mio kr. Det kan der naturligvis være gode grunde til, men når man tænker på, at statens aftale med Kammeradvokaten sikrer staten en rabt på 33%, så virker det umddelbart overraskende, at statens salær er 400% højere end salæret til Scharla Nielsens advokat. Alt andet lige ville man vel tro, at Kammeradvokatens salær ville være 1,5 mio med fradrag af 33% eller 1,0 mio kr. Det blev bare 6,0 mio kr.
I marts fremsatte Per Palmkvist Knudsen på bloggen ”IT-bossen” en markant kritik af Kammeradvokaten. Her fremhæves det, at Kammeradvokaten i 2009 beregnede salærer hos staten for 227 mio kr. I perioden 2006-2009 ”var omsætningen 765 gange den udbudsgrænse på godt en million kroner som ellers gælder for staten”. Det noteres, at Danske IT-advokater ligefrem mener, at Kammeradvokatordningen betyder, at staten får utilstrækkelig juridisk rådgivning og der henvises til et stort antal it-skandaler i Danmark, hvor Danske IT-advokater citeres for at mene, at disse kan være en følge af ”utilstrækkelige it-retsressourcer hos Kammeradvokaten. Det bemærkes, at Danske IT-advokater ifølge forfatteren har en advokat fra Kammeradvokaten i bestyrelsen. Der efterlyses en modernisering af ordningen.
Der er ingen tvivl om, at Kammeradvokaten besidder en fantastisk ekspertise. Brugerne er tilfredse og på den led er der ingen grund til bekymring. Det må imidlertid undre, at vi i et samfund, hvor regeringen gør alt for at øge konkurrencen, er så konservative omkring indførelse af konkurrence i statens egne advokatopgaver. Det er næppe holdbart på den lange bane, at staten på denne måde undgår konkurrence og undlader at føre tilstrækkeligt tilsyn med, at der opnås den bedst mulige ydelse til den bedst mulige pris. Hvad siger den liberale regering, der ønsker fri konkurrence? Har man spurgt Kammeradvokaten?
Søren Skov Knudsens kronik kan læses her:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1275253/kammeradvokaten-saelger-elastik-i-metermaal/
Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk
Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.