Tak til Shubertselskabet – kom og vær med til anden halvdel af årets Schubertiade

Tak til Shubertselskabet – kom og vær med til anden halvdel af årets Schubertiade

Vi er cirka midt i Schubertiaden 2013. Og allerede nu skal lyde en stor tak for endnu en fantastisk Schubertiade. Roskilde er – fra midt i august til midten af september – begunstiget af en internationalanerkendt Schubertiade med et meget mangfoldigt program.

Herligt forskellige koncertprogrammer, koncerter mange steder i Roskilde og omegn, plakatkonkurrence for skolebørn, åbningskoncert med en af de bedst spillende danske strygekvartetter, en liedsanger på cykel, vindere fra en østrigsk schubertkonkurrence, wienermusik i museumsgården, to klaveraftener med pianister med meget stor personlighed og personlig indlevelse og programmer der kan tage pusten fra en, Livgardens musikkorps med fuld musik—og Schubert på Klosterpladsen, en fredsdue i Roskilde Domkirke i form af det unge danske strygerensemble Duen, en ung fremadstormende tysk strygekvartet, masterclass for strygere, to Junior Schubertiader med purunge talenter og ’gamle kendinge’ – Ensemble Mutatis der debuterede i Schubertiaden sidste år og Storstrøms Kammerensemble.

Frank Birkebæk

Dette er intet mindre end et mirakel. For ganske få midler har generelsekretær Bent-Erik Rasmussen med støtte fra selskabets præsident, museumsdirektør Frank Birkbæk og deres gode folk givet os endnu en oplevelsessymfoni. De fortjener vores dybfølte tak og respekt.

Min drøm er at skubbe lidt til alle jer, der endnu ikke har deltaget i Schubertiaden.

Schuertselskabets protektor, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

Når jeg spørger om årsagen er svaret som oftest: ”jeg har ikke forstand på klassisk musik”. Mit svar er altid: ”Så er vi to, der ikke aner noget om klassisk musik. Men hvis du går med mig til næste Schubertkoncert, så ved jeg vi er to, der ikke har forstand på det, som vil være vildt begejstrede – sammen med alle de kloge”.

Schubertselskabet

Årets program

Er det første gang (min anbefaling itl ikke klassisk-koncert-gængere)

 

Scroll til toppen