Ny offentlighedslov konfirmerer syg kultur

Ny offentlighedslov konfirmerer syg kultur

Embedsmænd og ministre omgår i forvejen reglerne om aktindsigt i stor stil, skriver Altinget.dk i dag. Tidligere embedsmænd beretter om stor kreativitet, når dokumenter skal skjules for offentligheden. Konklusionen er, at kulturen er syg.

Offentlighed er åbenbart for besværlig for magtens indehavere. Altingets artikel bekræfter hvad mange journalister har give udtryk for. Cathrine Gyldensted skriver herom på Facebook: “Artiklen kaster lys på de blinde pletter og tegner jo et bemærkelsesværdigt billede af et embedsværk som vi journalister skal være bedre klædt på til at håndtere, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at afdække sager, som skal afdækkes. Jeg har skrevet Altingets journalister med et lønlige ønske: Om de ville i overveje at lave opfølgende artikel, med metode til, hvad vi så skal gøre, hvis virkeligheden ser ud som beskrevet? Hvad skal den ihærdige journalist gøre? Tips og tricks for at dæmme op for dette misbrug. Løsninger – tak”!

Den ny offentlighedslov skal anden behandles 16. maj. S-R-SF-V-C-DF siger intet. Det virker som om de har en hemmelig pagt om at holde mund. Jeg stillede i går spørgsmål herom på Lars Barfoeds blog. Indlægget forbigås ubesvaret. Jeg har spurgt Tom Behnke, retspolitisk ordfører for de konservative, idet jeg henviste til kronikken “offentlighedslovens skjulte faldgrupper” Mit spørgsmål om Behnke vil stemme for blev besvaret sådan: “Kære Allan Ohms, ja, jeg stemmer for forslaget til offentlighedslov”. Jeg har spurgt Venstres Flemming Damgaard LArsen om hvorfor han stemmer for, men får ikke svar. R-SF-V-C-DF udeblev fra debat om loven hos Clement. Justitsministeren optræder med et “jeg-stjæler-tiden-og-svar-konsekvent-ikke-på-det-jeg-bliver-spurgt-om”.

Den ny offentlighedslov vil legitimere de sygdomme, der åbenbart er groet frem i vores lands demokratiske højborg. et er ikke betryggende, men desværre tror jeg der er stor risiko for at politikerne får held til at tromle den syge lov oven på den åbenbart syge kultur.

Sådan skjuler embedsmænd dokumenter for pressen. Altinget 29.04.2013.

Martin Krasnik klæder justitsministeren af for åben skærm – 30 minutter i træk

Scroll til toppen