Jeg har ingen tillid til at regionerne skal forhandle med min læge

Det er svært at få et samlet overblik over lægekonflikten. Det er efter min mening klart, at hvor to parter har en aftale og hvor det gælder et område, hvor tingene udvikler sig, vil der altid være behov for justeringer. Det gælder også for regionernes aftale med lægerne, men regionernes hadekampagne mod lægerne giver jeg ikke fem flade ører for.

Danske Regioner har opsagt overenskomsten med Praktiserende Lægers Organisation. Efter tre års tilløb har man erkendt egen uformåenhed og har overladt initiativet til andre. Ikke overraskende, for regionerne er jo gennemført overflødige og præget af uduelighed og inkompetence. Kan nogen pege på, at regionerne har gjort nogen samfundsmæssig nytte? Nej, kun det modsatte, påstår jeg. I kulissen står Venstre som klakør og råber ”godt gået” om det, som partiet heller ikke kunne på sundhedsområdet.

Praktiserende læge Henrik Dibbern

Regeringen har så meddelt, at de vil fjerne de praktiserende lægers medindflydelse på landets lægepraksiser. Lovforslaget medfører også, at både regering og regioner giver sig selv frie hænder til at pålægge lægerne mange nye opgaver, uden at lægerne får ressourcer til at løse opgaverne. “Man fjerner alle elementer i aftalen, som giver os mulighed for at beskytte lægernes interesser, og man åbner døren for en storm af dikteret, ubetalt merarbejde. Det vil alvorligt forringe mulighederne for at levere et ordentligt arbejde og en ordentlig service til vores patienter,” siger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger.

Sundhedsminsiteren

Tankevækkende er det, at den ene forhandlingspart, regionerne, har ansvaret for et sundhedsvæsen, der ikke fungerer. Jeg har ingen tillid til at regionerne skal forhandle dette vigtige område på mine vegne. Tag som et grelt eksempel de elektroniske patientjournaler. Det har man ikke kunnet løse. Og regionerne er jo et sammenrend af politikere, der er i beskæftigelsesjob, fordi Venstre også på dette punkt manglede handlekraft, da de skulle være nedlagt. Venstre ville gerne under Bertel Harder have lavet et indgreb, men savnede mod. Venstre ville gerne have lavet indgreb mod lærerne, men savnede mod. Venstre optræder nu som varm fortaler for et indgreb mod lægerne efter deres kæmpe forhandlingsgevinst om at sænke sukkerafgifter og fjerne 600 mio kr på tandlægesiden. Men problemet om de uduelige og udygtige regioner, gør man intet ved fra Venstres side. Rystende at dette parti kan få vælgertilslutning af nogen betydning.

Jeg r utryg ved at regionerne skal forhandle med min læge

Jeg er meget utryg ved at regionerne fortsat går frit omring og har magt på dette helt afgørende område. Det er i mange år kun gået tilbage, mens der i de private lægeklinikker hos rigtig mange – men ikke alle – er sket en kæmpe udvikling og effektivisering. Det klinger hult at høre regionerne bede om mere effektive læger, hvilket enhver, der har besøgt en privat lægeklinik og et hospital vil kunne bekræfte.

Jeg er heller ikke tilhænger af, at regionerne skal styre udviklingen og serviceniveauet i privatejede lægeklinikker. Men det er et problem, når lægerne ikke vil sørge for, at der er lægeklinikker overalt. å må de tåle fri konkurrence fra lægehuse, der kan være ejet af andre. Hvordan vores ikke-fungerende kontrolsystem på sundhedsområdet så skal klare tilsynet, er en anden sag. Sundhedsministeriets uduelighed på dette felt er velkendt.

Lad os bare få fri konkurrence mellem læger og lægehuse, man lad dog lægerne selv bestemme deres åbningstid, deres serviceniveu. Den offentlige detailstyring af alt, er ikke vejen frem. Regioner, der or år siden burde være skrottet, skal ikke bestemme, hvordan min læge skal håndtere tidsbestilling. Det kan lægen og jeg godt finde ud af.

Sundhedsministeren vil kun lade regioner og kommuner have indflydelse på sundhedsplanlægningen. Ikke de læger, der i stadig stigende omfang skal være en del af dette system.

Regionernes uduelighed viser sig – udover deres supersygehusmakværk, deres fallit omkring elektroniske patientjournaler – også i deres tarvelige strategi i konflikten. JP skiver i dag pålederplan herom: ”Det kunne se ud, som om Danske Regioner for tiden er i færd med at udstille landets praktiserende læger som en samling griske småsvindlere, hvis fremmeste opgave er at fifle lidt med regningerne til sygesikringen med henblik på at berige sig selv på patienternes og samfundets bekostning”. Helt enig. Og selv regionspolitikere ved godt, at læger er mere effektive end den offentlige sundhedssektor.

Jeg vil gerne bevare min familielæge

Lægerne skal selv sørge for lokaler til udøvelse af deres praksis og alle dermed forbundne udgifter, herunder alt udstyr, de skal selv betale deres personale, sekretærer, sygeplejersker og eventuelle amanuenser. Derudover skal de selv tilrettelægge deres arbejde og indbyrdes aftale afløsning i forbindelse med eksempelvis ferie, efteruddannelse og sygdom. 90 pct. af patienternes henvendelser til sundhedssektoren færdigbehandles af de praktiserende læger, og hvis man forestiller sig, at denne service skulle kapitaliseres i et årsabonnement, ville man nok finde, at de 1.350 kr. var en for samfundet ganske rimelig pris.

Jeg er glad for min læge og hendes sygeplejersker. Jeg vil gerne være fri for at blive henvist til et offentligt lægehus a la østeuropa. Fri mig for det.

Forslag: Få først det offentlige sundhedssystem til at virke. Og nedlæg de uduelige regioner så hurtigt som muligt. Styrk Sundhedsministeriet med kompetent arbejdskraft. Gå på forhandlingskursus. Tag i praktik på en lægeklinik og sæt jer så til et FORHANDLINGSbord. Med vilje til at finde en løsning og ikke med lyst til at lege KL.