Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Det banale er det bedste.
Uret ringede 06:52. Jeg sov lige lidt længere. 08:12 rullede jeg ud på en lille løbetur. Har holdt løbepause i al for lang tid, men er nu ved at komme i gang. Og hvilken luksus. 100 meter og jeg er ude i Sct. Hans-området, hvor der er så smukt og helt stille. Nede om hjørnet ligger Roskilde Fjord. Køber forbi fårefolden – som venter på fårene – og ud til kanten af fjorden. Passerer kirkegården, hvor de døde ligger stille og har ligget her i rigtig mange år. Tavsheden gør et øredøvende positivt indtryk på mig.
Lyden af vand i bevægelse er beroligende og begejstrende. Solen skinner mig i møde. Et par cyklister kæmper på grusvejen. Derefter en schæferhun iført mand. Ellers alene med bølgerne og udsigten til vandet. Vand gør mig glad. Jeg puster og holder en pause og nyder rigdommen. Videre helt hen til bager Kim, hvor jeg køber beskedent ind.
Roskilde Fjord. Næsten helt alene.
Hjem. Skræller en gulerod, tømmer 8 ærter for indhold. Skyller vindruerne. Skærer gulerødderne i trekanter – tænker de så bliver endnu sjovere at spise. Rister rugbrød. Først skærer jeg den lange skive i to. Så igen i to. Så bliver det små hapser, der er skønne at se på og ikke fylder så meget. Fremdrager osteskæreren, som jeg har købt hos Skjalm P. Da jeg ville købe en ekstra klinge, fik jeg svaret: ”Det er kvalitet. Den går aldrig i stykker. Vi sælger ikke ekstra klinger”. Sådan!
Smører mig en krydder. De havde kun overkryddere. Banker den flad, så er den lige så god som en underkrydder. Ved godt, at det er helt ufornuftigt, men jeg har lov til at synde på en lørdag. Og så maler Susanne bønnerne, mens jeg giver Holger et lørdagsmåltid, der matcher vores. Henter avisen. Fornemmer tryksværten. Denne jomfruelige udgave af Berlingske venter kun på at blive læst. For mig er der afgørende forskel på at læse avisen som den første og så at læse en brugt avis. Det jomfruelige er noget helt særligt. Jegstornyder det.
Tænker på lørdagen og aftaler, at vi smutter på Louisiana kl 13. Dejligt at se frem til og inden skal jeg en tur på torvet i Roskilde. Her er der onsdag og lørdag et enormt marked med friske ting og sager, som mine øjne vil elske at nyde.
Kaffe med koldt hanevand
Inden skal jeg lige se min Facebook, selvom jeg ved, at jeg i manges øjne er en stakkel, der ikke kan finde på andet. Jeg nyder det. På få øjeblikke får jeg mange oplevelser: Julies fotoblog; Birgitte Brøndsteds foto fra Venedig; Gunders ny profilbilede af en mand, der tydeligvis er i balance med sig selv og har fundet sig selv; 13 minutter TV med Joachim B. Olsen og Pernille Skipper; mange kloge ord fra mange, mange, mange forskellige mennesker. Jeg føler en særlig rigdom ved dette. Og imens ligger Holger og sætter pris på, at Facebook-læsning også giver mulighed for at vise Holger nærkontakt. Fuglene pipper og græsset er grønt, himlen er blå.
Og i min avis fortæller de, at der skal skræes i de kreative fag. Fattigt. Godt Susanne har gang i Roskilde Synger, som har til formål at udbrede forståelsen for sangens betydning. Hver gang vi har fællesmøde i firmaet, starter vi med en sang. Hvorfor vil man nu fortsætte udsultningen af de vigtige, kreative fag? En konsekvens af reformen bør være, at der sorteres i lederne, så de gode bliver og de uegnede rejser.
Holger holder også af lørdag morgen. Så skal han ikke efterlades alene. Spinner. Er med. Tænk hvor vidunderligt. Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive så glad for en kat. Godt at opleve det. Tak.
Denne morgenstund er en stjerne på min himmel. Den vil jeg holde fast i, når det mørknes. Når det hele synes skævt, urimeligt, ensomt. Når mørket klæber til mig som en vinterfrakke, der ikke vil af. Da vil jeg tænde lyset ved at tænke på dig, kære lørdag morgen. Livet er op. Og ned. Op og ned.
