Min dejlige julegave: en Christiania-aktie

Det blev lidt en Christiania-jul hos os. Susanne og jeg havde købt Christiania-aktier til ungerne og de til os. Og Leif betænkte os også, så nu må vi snart være medejere af store dele af Staden 😉

Folkeaktien er designet af Jakob Bue i samarbejde med Jacob Jensen Design og Christianias Folkeaktiegruppe. Den er trykt på FSC-certificeret højkvalitetspapir fra Lessebo i Sverige. Træet til produktionen kommer fra nærliggende skove og spildet fra savværket udnyttes som både råvare og biobrændsel. Lessebo-produktionen har en af branchens laveste CO2-udledninger, og da transporten oven i købet er utrolig kort, fra skov til fabrik og fabrik til Christiania, er det klimavenligt fra start til slut.

Hver enkelt Christiania Folkeaktie får et håndstemplet individuelt serienummer, præges med Christianias folkeaktiesegl, underskrives af Christianias hovedkasserer, pakkes i kuvert og tilføjes særlige “fritmærker” udført af Christiania-kunstnere, svarende til det beløb den er købt for.

Folkeaktier til mellem 20 og 400 kr. udgives i A5-format, er trykt industrielt og sælges i håndkøb via Christianias virksomheder, klubber, cafeer og værtshuse.

Folkeaktier til 100-400 kr. i A5-format er trykt industrielt.
Folkeaktier til 500 kr. og derover er trykt i høj kvalitet i A4-format på Christianias eget serigrafiværksted, hvor alt arbejdet foregår i hånden.

Folkeaktier til 10.000 kr. og derover trykkes i en særlig guldudgave i A4-format på Christianias eget serigrafiværksted, hvor alt arbejdet foregår i hånden.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen i Fonden Fristaden Christiania består altid af seks eksterne medlemmer med relevant arbejdserfaring og fem medlemmer der bor på Christiania.

Bestyrelsens sammensætning pr. 26/9- 2011 er:

Bjørn Nørgaard (Professor og billedhugger)
Merete Ahnfeldt-Mollerup (Arkitekt og lektor)
Peter Ingemann (Musiker)
Peder Agger (Professor i miljøplanlægning)
Majbrit Berlau (Socialrådgiver)
Knud Foldschack (Advokat)
Mette “Pagode” Prag (Christiania)
Jennifer “Bjørneklo” Woods (Christiania)
Hulda Mader (Christiania)
Joram Suszkewic (Christiania)
Pia “Rosenhus” Liljenbøl (Christiania)

Læs om hvem og hvorfor de har købt Christiania-aktier

Læs også

Frikøb Christiania

Yes – jeg har købt min Christiania-aktie

Christiania er ikke en forlystelsespark

Skal Christiania omdannes til ejerlejlighedskompleks?

Sur gammel tante berlinger – ude af pagt med den tid vi lever i. Tillykke Christiania

Scroll til toppen