Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
En god kollega har sendt mig anbefaling af Ted Sorensens bog ”Præsidenten s mand”. Min kollega henviste til et afsnit, der handler om, at livet er for kort til et dårligt job. Det handler om, at vi skal have det sjovt, når vi er på arbejde og kollegaen skrev venligt, at hun kom til at tænke på mig. Underforstået, at jeg har det sjovt, når jeg er på arbejde.
Det har jeg, men for sjældent. Og hvorfor så dele det med resten af verden? Fordi det er et vigtigt emne. Hvordan vi har det på job. Min drøm har altid været at skabe en arbejdsplads, hvor alle ansatte kunne hente nettoenergi hver dag. Altså komme på arbejde, blive ladet op og gå beriget hjem. Berige deres familier og glæde sig til næste arbejdsdag. Det mål har jeg ikke nået endnu, men jeg giver ikke op, før jeg er død. I øjeblikket er vores arbejdsplads ligesom mange andre: medarbejderne afleverer nettoenergi – men det burde og kunne være anderledes.
Nogle synes det er noget sludder. Det må de naturligvis synes – jeg søger videre. Det interesserer mig hvordan mennesker har det. Vi lever i et rigt land og vi har ikke materiale nød i forhold til de fleste andre lande. Danmark scorer højt på lykkemålinger sammenlignet med andre lande, men når jeg noterer mig, hvad jeg oplever, får fortalt og registrerer, så er der langt mellem lykkestunderne. Der er stress på alle steder. I går hørte jeg om et ungt menneske, der lige er startet i erhvervslivet og som har allerede har fået stress. Forældre på barsel har stress. Medarbejdere får blodpropper og bliver syge. Får ondt i livet.
Gennem en årrække har jeg ført mit eget kartotek over lykkelige mennesker. Jeg har været sikker på, at de og de er lykkelige. Der har været en del på min liste, men i skrivende stund er der kun et par, som jeg stadig tror er lykkeligt helt igennem, privat og jobmæssigt. Det er ikke meget – jeg kender trods alt ganske mange mennesker.
Og hvad er så forklaringen på det? Vidste jeg det, så ville jeg skrive en bog eller nedsætte mig som terapeut. Mit gæt er, at forklaringen skal søges på flere områder: materialisme, manglende overblik i forbindelse med stor travlhed og et ønske om, at vi gerne vil stille alle tilfredse. Vi lever jo i virkeligheden fantastisk godt. For lidt siden kom en kvindelig kollega ind til mig og forærede mig et plastikjuletræ. Hun satte det i min computers USB-indgang og nu står det og lyser i fem forskellige farver. Ganske rædselsfuldt, men vidunderlig smukt, fordi det er givet for at glæde en kollega. Det er da fantastisk. Nu sidder jeg og tager mig tid til at kigge på det. Farverne skifter og jeg tænker: ”ja, jeg er altså værd at give en lille opmærksomhed og et skulderklap”. Jeg læser min kollegas mail og tænker det samme. Jeg overvejer, at de uundgåeligt problematisk eller ligefrem negative ting får lov til – eller giver jeg lov til – at fylde for meget i forhold til de positive. Og det kan jeg vel bare ændre?
Og i morges læste jeg på Facebook disse varme og kloge ord fra Mindful Living: Midt i travlheden og stressen over at skulle præstere, for at få mere og opnå mere, glemmer vi nogen gange at stoppe op og bare være tilfreds med det vi allerede har. Langt de fleste af os har masser af ting og oplevelser i vores daglige liv, som vi kan være taknemmelige for. Når min krop formår at løbe gennem skoven uden besvær, når min mand kigger kærligt på mig, når min lille datter og jeg morgenhygger o.s.v. Vi har alle stunder og øjeblikke der burde være fyldt med taknemmelighed. Husk derfor at være tilstede i dit liv lige nu, nå at se de små glæder og vær taknemmelig, og måske knap så ambitiøs i at nå materielle mål, sæt mere ind på de nære mål. God 5 dec ♥
Lad os gøre noget, så vi kan blive, hvad TV2 kalder ”Nærmest lykkelig”:
Rolig, rolig sku vi så lige se
at komme ned på jorden igen
sådan kan man ikke og nogen gange er det da
bestemt heller ikke lige nemt
Der er dage hvor tallerknerne ryger gennem luften
og det hele kører op og ned
Hvem sir jeg ikke kan li at ha det sådan
når det er dig jeg har det sådan med?
Hva nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør
hva nu hvis du sir, det er helt i orden
er vi så ikke nærmest lykkelige vi to?
Fra At leve mindfuldt på Facebook
