Hornbæk er ikke Hvide Sande – brutaliteten er forskellig. Gummistøvler er mere interessant for Berlingske end fisk. Er det moral eller dobbeltmoral, når avisen kaster sig over det ene, men springer over det andet?Berlingske har i en uge kørt kampagne mod Ilse Jacobsen i Hornbæk. Samtidig har avisen været tavs om en anden erhvervshistorie: lukningen af filetfabrikken Thorfisk A/S i Hvide Sande. Jeg undrer mig over, at en gummistøvle kan blive til fem, mens tusinde fisk bliver til ingenting.
Sjovt nok, for Ilse Jacobsen-sagen forekommer langt mindre alvorlig end sagen om filetfabrikken. Berlingskes historie passer selvfølgelig rigtig godt ind i avisens læsersegment, men avisen er gået i selvsving over historien og det er svært at frigøre sig fra en mistanke om, at den er plantet. Måske ved hjælp af forbindelser – i hvert fald er avisens dækning kemisk renset for forklaring om hvorfor det slås så stort op. På mig virker det hult og der er et element af “nu skal du helt ned med nakken” til den arme virksomhed.
Men se så hvad der sker langt fra whiskybæltet. Her ser vi hvordan den rå magt virkelig får lov til at køre med klatten, helt uden Berlingskes interesse. Der er 52 kilometer fra Pilestræde til Hornbæk, mens der er syv gange så langt fra de varme redaktionslokaler til de kolde haller på havnen i Hvide Sande.
Tina Maria Winther fortælle historien i Kristeligt Dagblad:”Fabrikshallen ligger på kajen centralt i Hvide Sande. Neonlyset trænger kun et par meter ud i mørket her klokken 6 om morgenen. Vandet i havnen er sort, og mågerne sover.På et blåt skilt ved indgangen står virksomhedens motto: Stolt – Ærlig – Dygtig – Ansvarlig. Men det er ikke ord, som medarbejderne føler sig omfattet af her til Deres lille fileteringsenhed er blevet spist af en større fisk, fordi Seafood Danmark samler al forarbejdningen af hvidfisk 157 kilometer væk i Hanstholm.Den slags sker, men det var brevet, som de 51 ansatte modtog i den anledning, som fik sagen i de lokale medier – og formanden for den lokale afdeling af fagforbundet 3F, Henning Boye Christensen, til at udtale, at han aldrig havde oplevet noget lignende.I brevet, som medarbejderne fik fredag før efterårsferien, stod, at hvis de ikke mødte på arbejde mandag ugen efter klokken 6.30 i Hanstholm, ville virksomheden betragte det som en opsigelse.Turen til Hanstholm tager godt to timer i bil og fem en halv time med offentlig transport – hver vej.Videre stod der i brevet:”For en god ordens skyld skal vi gøre dig opmærksom på, at i henhold til Industriens Overenskomst paragraf 19, har du pligt til at møde på dit nye arbejdssted mandag den 22. oktober kl. 6.30. Du er forpligtet til at møde, og ved eventuel udeblivelse må vi betragte ansættelsesforholdet som ophørt uden yderligere
Læs lige brevet til medarbejderne.
De fleste er uden særlig uddannelse og deres netværk er ikke stærkt. Det rækker slet ikke ind i redaktionen i Pilestræde. Hvor er det nedrigt, at vi skal opleve den rå kapitalisme på denne uskønne måde. Her er penge blevet en driver, som har skubbet moral, ordenlighed og menneskelighed i havet i nævnte rækkefølge.
Denne brutale virksomhed har ifølge CVR-registeret Seafood Danmark A/S som legale ejere. Og den har ifølge samme “ikke reelle ejere, og ledelsen er indsat som reelle ejere”. Seafood Danmark A/S ejes af KS Hirtshals ApS.
Jeg synes det er mere tankevækkende at forholde sig til menneskeforståelsen – eller rettere, den manglende menneskeforståelse – bag Hvide Sande-sagen end bag Hornbæk-sagen. Efter 3 F’s indgriben er der fra virksomhedens side trukket i land og fristen på en uge er udvidet til 6 måneder. Det interessante er imidlertid, at vi har en dansk virksomhed, som i år 2018 agerer som det her er fortalt i pressen. Mange steder, dog ikke i Berlingske. Her har den samlede redaktion været optaget af gummistøvler og navler.
Hvad skal jeg sige? Boller fra Kohberg? Jeg er en del mere forarget over Hvide Sande-sagen end over den dramatisk markedsførte Hornbæfk-sag.
Berlingske: I løvindens hule bliver alle spist
Kristeligt Dagblad: Snart stopper samlebåndet på havnen i Hvide Sande