“I den seneste uge er jeg blevet ringet op af flere journalister, der gerne vil vide, om filosoffen og forfatteren Morten Albæk selv efterlever de ting, han prædiker – bl.a. i sin nye bog ”Ét liv, én tid, ét menneske”. Jeg har valgt ikke at udtale mig til disse medier, men i stedet kort skrive omkring emnet i et indlæg til Børsen, skriver Jonathan Løw på LinkedIn. Han skriver også: “Det er den klassiske kritik: Hvordan kan man prædike ét, men selv gøre noget andet? Det vil i mine øjne være en skam, hvis budskaberne omkring mening og en mere humanistisk kapitalisme drukner i enkeltpersonsager“.
Ja, pressen er begyndt at ringe rundt for at samle ammunition til at kritisere Morten Albæk, der er aktuel med en glimrende bog: “Èt liv. Èn tid. Èt menneske”. Nu går legen ud på at dokumentere, at Morten Albæk ikke tager sin egen medicin. I stedet kunne man – i andre lande end Danmark – finde på at prise en erhvervsmand, der deltager i debatten om hvordan vi skal drive vores virksomheder. Det er der brug for. Se bare på banksektoren, se på Thorfisk A/S, se på SKAT, se på Socialministeriet, se på…alt for meget. Men nu går den vilde jagt på en mand, der gider stille sig op på ølkassen. I vores land skal den slags kanøfles.
Der ville aldrig blive udgivet bøger, hvis kravet skulle være, at forfatteren selv lever op til samtlige beskrevne idealer. Når jeg læser Albæks nyeste bog hører jeg ikke en skråsikker forfatterstemme, der vil belære. Jeg møder en søgende forfatter, der står op for nødvendige krav, som han mener vi alle bør forfølge. Ingen kan skrive en bog som denne uden at være meget bevidst om erhvervslederens rolle og med en stor forståelse for det levede (erhvervs)liv. Der er rigtig meget tankestof i denne bog og det kræver omtanke at kapere det. Så er det lettere at nedgøre det på et falsk grundlag. Her kan enhver mikrofonholder være med.
Vi har brug for, at erhvervsfolk står op og taler. Det gør Albæk. Berlingske har ikke belæg for tilsmudsningen af ham. Avisen forlanger det umulige, når de tilsyneladende forventer, at en bestyrelsesformand over night kan vende op og ned på en ejerledet virksomhed. Ikke mindst på redaktionen i Pilestræde burde alle vide dette. Men man tromler og nu kommer en hær af medløbere fra andre aviser og jagter blod. Typisk dansk undermålervirksomhed.
Morten Albæk kender jeg kun fra hans glimrende bøger. Berlingske-sagen har ført til, at nogle har set muligheden for at afsløre ham som falsk. Det tror jeg ikke han er. Derimod er jeg MEGET skeptisk overfor Berlingskes historie om Ilse Jacobsen-virksomheden i Hornbæk. Den første artikel i Berlingskes vendetta fyldte tre hele sider. Jeg læste dem og blev en smule overrasket.Det lød ikke godt. Og så udviklede det sig til noget, som sagen ikke kan bære: en forfølgelse med en dækning, som ingen virksomhed kan stå op mod. Det virkede på mig helt i skoven. Da Morten Albæk så udtalte sig prisværdigt direkte til avisen – da var svaret fra Berlingske, at det var da mærkeligt at en bestyrelsesformand kunne gå i rette med egen direktør. Frem for at forsøge at forstå svaret vendte man det mod ham. Der var gået selvsving i den i Pilestræde. “Lad os da forfølge denne mand, der så frækt har givet sig tid til at tænke. Det er da mistænkeligt. Hvad vi ikke selv kan, skal andre heller ikke kunne”, har det måske lydt i kantinen.
Lur mig om ikke den historie er opstået over et glas rødvin, hvor en tidligere medarbejder – som måske er smidt på porten med rette – får kontakt til – eller kender – en journalist, der ser en Cavling-pris lige rundt hjørnet og så ruller man apparatet ud. Nu skal Berlingske vise hvem der styrer dansk erhvervsliv. Man misbruger den fjerde statsmagt.
Historien minder mig om en sag jeg kender indgående og hvor en landsdækkende avis brutalt udnyttede samme virkemidler som i Berlingskes hetz: Politiken valgte i foråret 2017 at bruge en hel forside – hele forsiden – og to hele sider i avisen og
efterfølgende adskillige hele sider på at fortælle, at direktør Frank Birkebæk, Roskilde Museum – et par måneder før pensionering – var en fuldstændig uduelig leder. Den historie var falsk og jeg gik forgæves i dialog med chefredaktør Christian Jensen om den upassende dækning Politiken lavede. Man kørte et menneske over. Frank Birkebæk har jeg kendt i mere end tyve år og jeg ved, hvad han står for og jeg kender hans ordentlighed og hans indstilling til mennesker og medmenneskelighed. Den ligner i øvrigt Morten Albæks på mange punkter og også Birkebæk havde udfordringer med visse medarbejdere, som ikke kunne motiveres og hvor nogle derfor måtte ud. Birkebæk har udviklet Roskilde Museum fra et provinsmuseum til en velkørende museumskoncern og har skaffet hundredevis af millioner til Roskilde. Manden blev svinet til i en pressehetz, hvor det endog lykkedes Politiken at manipulere bestyrelsesformanden . byens borgmester – til at fremstå som medløber i dele af kritikken. En leder går, en borgmester består.
I denne sag havde jeg indsigt og baggrundsviden og jeg kunne gennemskue avisens falske hetz. Jeg husker med rædsel hvilket indtryk Politikens misbrug og vendetta gjorde på mig. Det overraskede mig, at avisens chefredaktør, Christian Jensen, var totalt afvisende overfor den kritik flere end jeg berettiget fremsatte. Hans avis tromlede et menneske, der gennem 40 år havde viet sit liv til Roskilde. Christian Jensen var helt og aldeles ligeglad og ganske uinteresseret i at rette de begåede overgreb, som helt klart havde til formål at ødelægge et menneske, der stod foran sin pensionering. Hvorfor kom den artikel kort tid før direktøren stod af? Den byggede på anonyme kilder og formålet kunne jo ikke være at ændre på de forhold direktøren havde indflydelse på – han var reelt holdt op. Formålet var at knække et levende menneske og kunne det sælge lidt aviser, så fint med det også. Usselt.
Jeg kender ikke Ilse Jacobsen, hendes virksomhed eller Morten Albæk, men Berlingskes dækningsomfang på “historien” får mig til at sammenligne de to sager. Og som et kuriosum har vi jo samtidig en virkelig kritisabel sag om erhvervsvirksomheders misbrug af mennesker: Thorfisk A/Si Hirtshals. Den sag kunne godt bære en dækning i Berlingske, men der var ikke på plads. Måske fordi man nu lige ville være helt sikker på at kvæle en virksomhed og dens bestyrelsesformand?
Lad ikke Morten Albæks person skygge for hans budskaber
Kapitalismen skal gentænkes – enig med Morten Albæk
Albæk: Vi skal lede vores virksomheder bedre