Morten Albæk: meningsfuldt (arbejds)liv

Morten Albæk er bogaktuel igen. Jeg glæder mig til at læse “Ét liv, én tid ét menneske” *). I dag bringer Berlingskes Kathrine Rosenbæk et spændende interview med Albæk. Jeg er vild med ham – han er så dejlig ligetil. Elskede da han med lang hestehale i seks år var underdirektør i Danske Bank og elskede ham for at rejse videre, til Vestas og nu som selvstændig i Voluntas (latin for fri vilje, mening og formål). Hans mål er at skabe en meningsfuld strategi- og politikudvikling. Flot og ordentligt.

I Berlingske spørger Kathrine Albæk ind, fordi hun ikke rigtig forstår hvordan arbejdslivet kan give mening, hvis vi ser på alle de små arbejdsopgaver, der skal ordnes, men som ikke er videre meningsfyldte.

»Det meningsfulde er ikke lig med, at du på alle tider er udsat for guddommelig inspiration, eller at du hele tiden arbejder på noget, der er i besiddelse af evnen til at revolutionere verden eller stimulere dig kreativt. Livet består af en besynderlig høj mængde af utilfredsstillende, banale handlinger. Men banalitet behøver ikke transformere sig om til kedsomhed, irritation og frustration, hvis det sker i et liv, der ellers overordnet set giver mening.«

Er det ikke et herligt svar? Et godt liv kan godt indeholde en masse besværligheder eller kedsommeligheder. Afgørende er, om livet overrodnet giver mening.

Albæk mener derfor, at den enkelte skal sige fra over for meningsløsheden og ikke acceptere den på arbejdspladsen. Hvorfor er det ikke samfundets ansvar? Det er svært som individ at ændre en hel kultur. »Jeg anerkender, at det er svært, men jeg har altid troet på, at forandringen kommer fra det enkelte menneske og i det medmenneskelige fællesskab,« svar Albæk. Og hvor har han ret. Ingen har lovet os, at livet bare er let. Og “derfor skal man have modet til at sige op på en arbejdsplads, hvor meningsfuldheden ikke får lov at vinde indpas”, siger han.

Jeg har altid sagt til mine medarbejdere: du skal gøre dig dygtig, så dygtig at du altid kan få job et andet sted. Det giver dig frihed. Så behøver du aldrig finde dig i noget. Heldigvis er det råd blevet fulgt af mange, der gennem årene har været hos os i Forum Advokater. En af mine største livsglæder er, når jeg møder en tidligere medarbejder, der fortæller, at det hun eller han lærte, har været nyttigt. For nogle år siden sad jeg i Rom&Cigar-bar på Roskilde Festival. Min tidligere medarbejder, Mette, kom og gav en rom. Hun fortalte, at jeg – da hun var ung picoline, havde bedt om lønforhøjelse. Jeg havde svaret, at det kunne hun ikke få, men hun kunne dygtiggøre sig og kommer på kurser. Og jeg rådede hende til at dygtiggøre sig i brug af fotokopimaskinen. Så ville hun være foran mange, som ikke helt forstod detaljerne. Hun fortalte mig, at hun havde fulgt rådet og det havde givet hende rigtig meget – og nu brugte hun samme teknik for de medarbejdere, hun var chef for. En gudestund. I det øjeblik ved jeg, at jeg ikke er faret vil mellem forskellen på tilfredshed, lykke og mening. Hvilket er et andet af Albæks gode indspark.

Albæk holder også fast i, at det er OK at være ambitiøs. Livet er et ambitiøst projekt og det gælder om at leve det sådan så du ikke ender med at gå essentielt i stykker. Præcis. “Jeg vil insistere på, at du skal være modig i dit ene liv og med dit ene liv. Mod til at leve sådan at du ikke fortryder dert liv, du har levet, når du ligger på dit dødsleje”. Ja. Netop.

Til sidst spørger Kathrine Rosenbæk Morten Albæk om han ikke er bange for at blive for banal. Jeg sendte Kathrine en mail om den passage med dette indhold: “Jeg fik lyst til at skrive til dig i den anledning. Et lille indspil. Min livserfaring er, at det banale er det mest komplekse. Det bliver først “banalt”, når du har gået en lang vej. Jeg troede engang, at når noget endelig var blevet banalt for mig, så kunne jeg lige forklare det for andre, der så kunne spare den lange omvej jeg gik. Det var en stor fejl. Den mulighed foreligger ikke. Du skal selv gå turen. At tro noget er banalt kan godt være en misforståelse. Et tegn på, at det ikke er forstået. Tror jeg”.

Åh hvor jeg glæder mig til at læse Morten Albæks nye bog.

Kathrine Rosenbæks interview i Berlingske 03.10.2018

*)

Min anmeldelse af Det gennemsnitlige menneske