#rf17 Må man ikke bare sige tak. Mange tak?!

#rf17 – Roskilde Festival er gennemført nok engang. Traditionerne er blevet overholdt: der er en masse kritiske indlæg og mange mennesker der mener de ved bedre. Der er som altid langt mellem de kritikere, der tager fat på at handle og gøre hvad de selv har indflydelse på. Den golde kritik er den nemmeste.

Og midt i dette store kor er vi nogle, der bare vil sige tak. Simpelthen. Tak fordi Roskilde har Roskilde. Tak til dem, der gav bolden op i 1971 og tak til alle, der siden har taget faklen og båret den videre. År efter år efter år efter år. De har sammen med deltagerne skabt en unik festivaltradition, som kun få – om nogen – i den ganske verden kan matche. Må vi ikke bare have lov til at glæde os over det og være stolte og lykkelige for resultaterne? Jo da.

Jeg har naturligvis ikke mødt samtlige årets 130.000 festivalgæster, men jeg føler det er tæt på. Kendetegnende er, at de alle var glade. Smilende. Både når vi balancerede os gennem smatten og når vi klappede spontant, da solen brød igennem, og bankede vejrprofeternes forudsigelser ned i et hul. Når vi vuggede eller hoppede til musikken og gav plads til ølhenterne. Smilene er overalt. Hos vagterne, i menneskemængden foran Orange, blandt de frivillige bag bardisken, renovationsteamene, på toiletområderne og i campingområderne.

Alting kan gøres bedre. Også Roskilde og Roskilde. Det skal vi naturligvis tale om, men lige nu vil jeg tage mig den frihed bare at sig tak. Mange tak. For endnu en helt fantastisk veltilrettelagt og velgennemført festival. I mit indre samler jeg alle de mange lyspunkter fra #rf17 og lægger dem ved siden af #rf16, #rf15 og så videre. En historik, som ingen anden by i landet kan matche. Pause. Punktum.

Tak. Mange tak.