Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Kære Allan,
“Jeg sidder og arbejder med begrebet tillid og stødte på følgende:
“Den der ikke viser tillid, vil man ikke stole på”
måske det hænger sammen med noget andet som jeg tidligere har arbejdet en del med:
“Det jeg forstår er jeg tilbøjelig til at stole på, det jeg stoler på er jeg tilbøjelig til at støtte”
Du har i øvrigt både min tillid og støtte”.
Carsten
Tillid. Mit svar:
“Tak. Ja, og jeg siger i rigtig lige måde. Du har også min tillid. Min støtte har du også, selvom det er på distancen. Den er der i tankerne og det kan du garanteret mærke. Jeg tænker tit på dig. Jeg ser op til dig, fordi du har været i stand til at koble dig trin op. Fra noget almindeligt til værdibaseret til værdibaseret+ til værdibaseret+ og noget mere. Som du nørkler med at afdække eller udpakke eller udfolde. Det er flot Carsten.
På mit bord står et skilt: The biggest communication problem is we do not listen to understand. We listen to reply.
Og på min skærm hænger skiltet med citatet fra Carl Rogers, grundlægger af humanistic psycology (et citat jeg har fået fra en, der har læst ham, hvad jeg ikke har): ”Before each session I remind myself; I am enough”. Det hjælper mig tit.
Ellers er jeg optaget af verdens miserable tilstand. Klimamæssigt og politisk. Diskussioner om flygtningepolitik er oprivende. Jeg ser helt forskelligt på det i forhold til mange, der mener problemet går væk med et hegn et sted sydpå. I virkeligheden en Berlinmur. Har vi allerede glemt hvor glade vi var, da den faldt? Vi klappede bedrevidende i hænderne og følte det ”helt naturligt” at vest skulle tage imod øst og betale for det. Vi solede os i egen succes og ifølge Thor Pedersen kunne vi købe hele verden. Det er fem år siden. Nu piber vi, fordi vi selv skal til lommerne. Vi hyler, fordi Europa får 1-2 millioner i forhold til vores 500 millioner. Vi vil ændre de konventioner der blev til, da vi havde oplevet 2. verdenskrig. Vi vil adskille familier i 3-4 år eller mere. Vi vil isolere flygtninge i byer afsondret fra andre og undrer os over at integration er vanskelig. Vi har solgt værdierne og købt regneark for alle pengene og overladt alt til Finansministeriet.
Nå. Ordene løb af med mig. Jeg takker for din hilsen og ønsker dig en rigtig dejlig dag Carsten”.
Kh Allan
