Anders Samuelsen på glatis

Anders Samuelsen på glatis: Efter at Liberal Alliance har holdt champagnefest, fordi de fik sænket registreringsafgiften på luksusbiler, har Samuelsen solet sig i at et flertal sagde nej til tilvalgsordningen. Samuelsen har taget æren for dette, endskønt den retfærdigvis må tilkomme forførerne i Dansk Folkeparti. Og – selvom en champagnefest normalt ikke giver tømmermænd – så viser Samuelsens kronik i Berlingske i dag, at der er voldsomme LA-tømmermænd.

Samuelsen beskylder i kronikken ja-siden for at man vil fifle og lade som om man ikke kan få en parallelaftale om Europol. Denne partileder siger lige ud, at ja-siden jo nok ikke kan bære det, hvis en parallelaftale kan laves meget let. Det ville jo være afslørende ”for ja-partiernes skræmmekampagne”, skriver han. Det kan vist kun udtrykkes sådan i en efterbrandert? Det er meget useriøst at fyre denne beskyldning af. Ja-siden har argumenteret med, at det vil være vanskeligt og som hovedargument har man henvist til, at da vi fik Lissabon-aftalen i 2009 blev der udtrykkelig advaret om, at vejen frem ikke var parallelaftaler. Danmark har i to tilfælde – uden held – forsøgt at få en sådan aftale. Anders Samuelsen er useriøs, når han – helt tomt og uden dokumentation – skriver, at det ”bestemt ikke er umuligt” at få en parallelaftale – de andre land ”skal jo bare stikke os en log-in-ode”. Hvor er det usagligt panikagtigt.

Herefter hævder Samuelsen, at LA har en køreplan. Den fikse idé er, at vi igen skal stemme og at vi igen skal stemme om en tilvalgsaftale. Altså ligesom vi netop har gjort det for få dage siden. Det nye er så, at Samuelsen har fået den ”geniale” idé, at vi skal tiltræde på en måde, hvor der enten skal være 5/6 flertal i Folketinget for et tilvalg eller der skal være en folkeafstemning. Så kan et snævert flertal 90-89 ikke gøre skade, hævder Samuelsen. Problemet er bare, at sådan en ordning kan man ikke lave uden at ændre Grundloven. Ja-partierne gav jo deres samstemmende garanti for, at der på grundlæggende områder ikke vil ske tiltrædelse uden folkeafstemning, men befolkningen sagde nej, fordi de ikke stoler på denne garanti. Hvorfor skulle de så gøre et en uge efter? Laver Folketinget en lov, der siger, at tilvalg kun kan ske på de anførte præmisser, så kan samme Folketing med 90-89 ændre denne lov igen?

Hvordan kan man skrive den slags og lade som om det sker i fuldt alvor?

Samuelsen tiltager sig retten til at definere, hvorfor unge vælger har sagt nej til EU. Det skyldes, hævder Samuelsen – uden at oplyse, hvorfra han har fået dette klarsyn – at EU opfattes som tung og som en institution med ”en hær af bureaukrater, der blander sig i hvad som helst uden mådehold og selvbeherskelse”. Det vil de unge ikke, for de vil bevæge sig rundt i Europa med lethed, fortælles det. ”Senest flygtningekrisen og de ydre grænsers sammenbrud og EU’s manglende evne til at handle udfordrer de unges begejstring”. De unge vil ikke, forklarer Samuelsen os, have ”en formynderisk velfærdsstat”, men et ”velfærdsSAMFUND”. Der er ikke megen substans i denne Samuelsen-analyse og der er ingen sammenhæng til hans øvrige idéer.

Sandheden er jo, at vi ikke ved præcis hvad der har fået hvem til at stemme det ene eller det andet. Den ene gisning kan være lige så god som den anden. Hvis Samuelsens gisning er korrekt, så kommer vi bare ikke ét skridt videre, idet Samuelsen jo glemmer at give en anvisning på hvordan vi så lige skaber et Europa, hvor de unge kan få en let gang på jord og hvor der er ”nej til regulering, unødig indblanding og bureaukrati i alle former og afskygninger…” hvor ”det store maskineri kværner og pytter love og regler ud” så det ”rammer danskerne”. Prøv lige og genlæs – og tjek det i kronikken. Det er indholdsløst vrøvl. Alle vil kunne sige ja til Samuelsens ønskeseddel, for den tegner jo et billede af et problemløst og sorgfrit samfund, hvor alt er enkelt. Det er bare også et Utopia, som aldrig bliver en realitet. Hvorfor ikke? Samuelsens ”idé-katalog” vil bidrage til bureaukratiet, men ikke til at bringe os fremad.

Samuelsen er blevet sneblind. Han overser, at næsten halvdelen af danskerne ikke tøvede med at gå ind i EU med arbejdstøjet på. Denne gruppe ser Samuelsen slet ikke. Han interesserer sig for den anden halvdel og her har han det problem, at han har lovet for meget. Det starter med Europol, hvilket Samuelsen har indset og derfor vaccinerer han mod at beskylde ja-siden for at ville begå mened i arbejdet. Tyv tror hvermand stjæler.

Et wake up call, som vi skal være glade for. Berlingskes kronik 6. december 2015.

Du kan på dette link gense DR2, hvor Dansk Folkepartis garantier om en Europolaftale gentages. Pinligt optrin.,