Demokrtatiets pris – alting koster. Alting har en pris. Det koster noget ikke at deltage i debatten om demokratiet. Og det koster noget at deltage. Sådan er det.
Hvis du vil deltage, så må du være klar til klaps. Og det er jeg klar til. Og jeg får klaps. Mange siger til mig: hold dog lav profil – det er da ikke smart at du gør dig upopulær rundt omkring.
Mit svar er, at det sidste jeg opgiver, er min ytringsret og -pligt. Hvis vi opgiver at debattere, så er alt tabt. Jeg ved godt det kræver tid og mod og beslutnomhed, men demokratiet fungerer kun, hvis vi medvirker.
Demokratiets pris
Jeg har – efter at have fulgt EU-valgdebatten nøje og efter at have set rollefordelingen og orkestreringen af nej’et – besluttet at gå mere i debat om DFs rolle i vort samfund. Jeg føler det er nødvendigt. Det giver mange input, men indtil nu ikke input, der er båret af saglighed. Det går meget på, at “du må ikke tro jeg er en uvenlig eller fremmedfjendskab person og jeg kender selv mange fra udlandet”. Meget sympatisk, men ikke særlig brugbart i en debat om noget så væsentligt som spørgsmålet om hvor DF er på vej hen – med S+K+V+LA som ukritiske følgere. Det bemærkes, at K i hvert fald har været mit foretrukne parti, men også K er ramt af sneblindhed og frygt.
I dag har jeg svaret en af de venlige modsigere (som mener jeg ikke bør kritisere DF før jeg nærmere har forstået, hvad DF-ledelsen står for og vil) på denne måde:
“Jeg takker for dit velmente råd.
Jeg føler mig tilstrækkelig oplyst til at kunne deltage i debatten om vores samfunds udvikling på den måde jeg gør. Jeg tvivler ikke på det, du skriver. Men jeg tvivler på, at vi analyserer og vurderer de taktiske overvejelser, der driver DFs politik, på samme måde. Et omdrejningspunkt i denne strategi er, at DF hygger og omfavner og forsøger at gøre det svært at sige fra. Det er DF rigtig gode til. Jeg mener ikke den “menige” DF’er ville deltage, hvis de så det samme som jeg ser. Det kan også siges på “Ekstrabladsk”, sådan som vi kan læse det på EBs forside i dag: “Trick-tyven Tulle”. Thulesen Dahl, hr. Messerschmidt og Søren Espersen er mestre udi folkeforførende retorik. MArtin Henriksen er det ikke, men han lader sig til gengæld bruge som den,d er går først ud og mærker, hvor landminerne lige, dvs. hvor meget kan buen strammes. Samlet set en farlig firebande, som sidder markant hårdt på DFs strategi og nøje styrer, hvad der skal siges, gøres og ikke siges og ikke gøres. Det er effektivt. Uhyggelig effektivt.
Alting koster
Og jeg tror, at de, der bestemmer i DF, har en masterplan, som medlemmerne ikke kender. Det kan godt være jeg tager fejl, men ingen har til nu forsøgt at retlede mig med bæredygtige argumenter”.
Det kan være jeg er helt galt afmarcheret, men jeg mener det ikke selv. Efter min mening er den politiske udvikling vi har set siden september så uhyggelig, at nogen må italesætte det. Nogen må stå op mod det, som S+V+K+LA ikke tør stå op imod. Den holdning betyder ikke, at jeg pludselig kunne finde på at stemme på EL eller SF eller at jeg vil sprinte væk fra mit konservative udgangspunkt. Den betyder, at vi er nødt til at se i øjnene, at det er farligt for vort demokrati, hvas det styres af frygt og ikke af klog dialog og debat.
Jeg debatterer gerne, men jeg føler mig ikke forpligtet til at gøre det på ethvert niveau og derfor har jeg været nødt til at udelukke en enkelt og stoppe dialogen med nogle stykker. Jeg håber, at mange vil debattere, der hvor I er og skulle en eller flere have bæredygtige argumenter for at jeg tager fejl, så lytter jeg meget gerne.
Links:
Gider vi passe på retssikkerheden – min kronik i Berlingske
Panik – fem partier går til frontalangreb på god lovgivningsskik og retssikkerhed
Status før en valgkamp slutter – der er ikke mere strøm på batteriet