Flot hæderslegat til Frank Birkebæk -velfortjent!

Flot hæderslegat til Frank Birkebæk -velfortjent!

NY CARLSBERGFONDETS NYINDSTIFTEDE HÆDERSLEGAT 2015 PÅ DKK. 250.000 ER NETOP UDDELT TIL MIN GODE VEN Frank Birkebæk, Roskilde Museum.

Frank Birkebæk ved uddelingen af hæderslegatet på 250.000 kr.

Frank Birkebæk ved uddelingen af hæderslegatet på 250.000 kr.

Jeg har arbejdet tæt sammen med Frank i mere end 25 år. Har lært ham at kende som et stort menneske, fagligt dygtig, kompromisløs, når der et nødvendigt og knusende dygtig. En begavet retoriker, der har udviklet Roskilde Museum i et helt utroligt omfang. Det er i dag et af landets største lokalhistoriske museer. Museet undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Museet er desuden et af 10 museer, der på landsplan er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
Roskilde Museum er et enhedsmuseum med ni besøgssteder:

ROSKILDE MUSEUM
FREDERIKSSUND MUSEUM
LEJRE MUSEUM
LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD
HÅNDVÆRKSMUSEET
SKT. LAURENTIUS
DOMKIRKEMUSEET
DANMARKS ROCKMUSEUM
TADRE MØLLE
BØRNEMUSEET MUSERUM

Det er lykkeligt, når menneskers indsats bliver værdsat. Jeg synes Franks indsats i og for Roskilde er langt større end den omtale han løbende får. Frank tages som en selvfølgelighed – det er helt utroligt hvad han har beriget Roskilde med. Tak for det.

Ny Carlbergfondets Hæderslegat gives for en enestående og vedholdende indsats, der både har lokal, national og international betydning. Museumsdirektør, historiker Frank Birkebæks indsats har som leder af Roskilde Museum siden 1979 været uegennyttig, visionær, handlekraftig og målrettet. Forankret i en solid faglig grund sætter han formidling og publikum højt – på museet og ved de mange andre initiativer, han iværksætter eller deltager i. Væsentligt er det, at Danmarks Rockmuseum, som Frank Birkebæk tog initiativ til for 10 år siden, indvies i år.

Tillykke. Hvor er det dog velfortjent.

Scroll til toppen