Kære Sofie Carsten Nielsen – hvad sker der her?

Kære Sofie Carsten Nielsen – hvad sker der her?

Jeg gnider mine øjne, da Berlingske fortæller forsidehistorien om Mads Bruun, der med topkarakterer fra Cambridge og en bachelor rejser til fædrelandet for at gå videre på CBS. Men han blev ikke fundet egnet!! Denne unge mand, som bortset fra de sidste syv år er født og opvokset i Danmark, afvises fordi man er usikker på om han kan – dansk!! Samtidig skal han dokumentere, at han efter topkarakter fra et førende universitet i England kan engelsk!

Resultatet er blevet, at Mads Bruun nu rejser tilbage til England. Han er jo ikke velkommen her, hvilket han så smerteligt har erfaret via kendskabet med det danske uddannelsesbureaukrati.

Du giver, kære uddannelsesminister, en sludder for en sladder som ”svar”. Skam dig. Hvordan kan du som ansvarlig minister stå model til dette? Er du i ledtog med skatteministeren, så de danskere, der trods vores skattesystem alligevel vover sig tilbage til landet, de skal jage ud via uddannelsessystemet?

Tak til Berlingske for afdækning også af denne skandale. Hvad i alverden foregår der på Christiansborg og i den danske centraladministration? Der er tilsyneladende slet ingen hul i uvidenheden nogen af stederne.

Scroll til toppen