Emil Bergløv skriver i dag i Politiken – tak for linket Mikael Hjort, Berlingskes gudsbenådede brevkasseredaktør. Jeg læser og genlæser og genlæser:
”Sanseøjeblikke er det eneste, der giver mening for mig. Intensiverede glimt, hvor skoven kupler sig som katedraler, hvor virkeligheden river i øjnene og er uforklarligt smuk, grusom eller gakket.
Jeg kan ikke navigere i verden efter sandt eller falsk. Det er uansvarligt og håbløst romantisk, det ved jeg godt, men der er ingen mening i meninger for mig. Jeg træffer mine valg æstetisk.
Henter mening i den ekstreme larm. Dybe stilhed.
I is, der smelter. Træ, der lugter. Sol, der varmer. Sten, der flækker.
I en hund med en lyserød bandage om benet, der går gennem rummet og fylder det med poesi. I det uforståeliges storhed.
I spørgsmålets sejr over svaret”.
Lytter til mine amatøroptagelse fra lørdagens fænomonale koncert med Esben Just Trio til Roskilde Jazz Days 2014. Wauwww. Og så læser jeg om sanseøjeblikket”. Ja. Netop. Sanseøjeblikket! Det eneste, der giver mening. Ja! Også for mig.
Og heller ikke jeg kan ”navigere i verden efter sandt eller falsk”. Og ja, ”det er uansvarligt og håbløst romantisk, det ved jeg godt, men der er ingen mening i meninger for mig. Jeg træffer mine valg æstetisk”. Er det ikke netop det, der er selve livet?
Hvad mener du?