Tak for sangen, Soulaima [anmeldelse af Soulaima Gouranis bog: Mod til succes]

Tak for sangen, Soulaima [anmeldelse af Soulaima Gouranis bog: Mod til succes]

REDIGERING/TILFØJELSE – der er kommet en reaktion, som har fået mig til at indføre et EFTERSKRIFT sidst i indlægget og endnu et – Soulaimas kommentar i Berlingske 4. marts 2014.

Jeg stod der i Bog&Idé. Min kære viv viste mig Soulaimas bog. ”Mod til succes”. Jeg tog den i mine hænder. Det skulle jeg aldrig have gjort 😉 Den er bare så skøn at røre ved (nærmere herom nedenfor). Jeg stillede den tilbage i reolen og sagde: ”Jeg har så mange bøger, jeg ikke har læst endnu. Den må vente”. Og så gik jeg af sted. Vendte om, tog bogen og gik til kassen og direkte hjem og slugte den.

Lad mig lægge kortene på bordet: jeg havde hørt navnet, men ikke læst noget af Soulaima Gourani eller set hende optræde. Jeg fik lyst til at lære hende at kende, fordi en hurtig skimning af bogen gjorde mig nysgerrig. Og fordi designet er lækket. Bogen er indbundet i noget, der minder om gummi – rart at røre ved. Den eneste anden bog, der har denne kvalitet er Brøndums Encyklopædi. Der er brugt gode signalfarve og layoutet er flot og indbydende.

Soulaima Gourani

Soulaima Gourani

Budskabet er enkelt, men vigtigt: Let røven og få et bedre liv. Får du så det, hvis du læser bogen? Svaret er, at det bestemmer du naturligvis selv. Men jeg kan sige med sikkerhed, at du får nogle gode input til din beslutning om din egen fremtid. Soulaima has walked the talk og hun er værd at lytte til. En 32-årig kvinde med international erfaring og tilsvarende udsyn. En kvinde, der har lysten til et ville ville og evnen til at kunne kunne. Opløftende. Godt sted at søge inspiration.

Fra mit skrivebord

Fra mit skrivebord

Skrivestilen er oprigtig, åbenhjertig, levende og lige-på-og-hårdt. Kys funktionærmentaliteten farvel, find din mission, investér i dig selv, styrk din udholdenhed og nå dine mål, skriver Soulaima. Og ja, vi har hørt det før og nej, det er ikke raketvidenskab, men budskaberne kan ikke gentages for tit. Hver gang jeg læser om det, bliver jeg en anelse bedre. Og jeg vil rigtig gerne følgeopfordringen til at bryde ud af komfortzonen. Jeg har et billede stående på mit skrivebord med ordene: ”Life begins at the end of your comfortzone”. Det har endnu ikke haft helt den ønskede effekt, men nu kan jeg kombinere det med Soulaimas statements.

4Bogen har fire hovedkapitler:

1. Flyt dig! med 9 underafsnit.
2. Sig det højt – med 10 underafsnit.
3. Invester i dig selv – med 13 underafsnit og
4. Tro på det og hold ud – med 14 underafsnit.

Nogle citater fra bogen

Lad mig give dig et par smagsprøver fra Soulaimas kloge statements:

Her sover ledlesen

Her sover ledlesen

”Tag ejerskab over frygten, og skab dit mod selv, ellers vil frygten eje dig for altid”.
”Den metode, jeg bruger til at skabe overblik, når jeg rammes af bekymringer, er en firetrins model, jeg kalder FEAR” (og de fire trin forklares herefter i bogen.
”Det altafgørende er, om du vælger at gøre noget ved det, eller om du dulmer det med medicin, alkohol, elskere, mad, ekstremt meget sport eller mere arbejde”.
”Rejser du til noget eller fra noget”?
”Træn din evne til nærvær (der er efterhånden langt imellem folk, der kan være fuldt til stede i en samtale)”.
”Hav fokus på dine styrker. Dine styrker skal være dine udviklingspunkter, så skal du bare se”.
”Du skal lære at kunne modstå fristelser, og dine indre dæmoner skal tæmmes”.
”Uanset hvad du forsøger at opnå her i livet, skal du ”slibe” din viljestyrke, så du kan være stålsat, når det virkelig gælder. Og du skal beslutte dig for, hvilke kampe du vil kæmpe”.
”Alt starter med en beslutning. Ved du egentlig, hvad du vil, og vil du det nok”?
”Led ikke dig selv i fristelse. Du har kun en vis portion viljestyrke om dagen”.
”Sæt dig et mål. Hvis følgende fire ting er til stede, så siger det ”klik” oppe i hjernen” (og herefter forklares dette nærmere i bogen).
OLYMPUS DIGITAL CAMERA”Jeg tror ikke på, at livet er en automat, hvor du bare kan smide en 10’er i, og få det liv, du ønsker dig. Du må arbejde hårdt og målrettet for at opnå noget her i livet. Det går mig på, at det er blevet moderne ikke at være stræbsom og ambitiøs. Det er blevet moderne ikke at kunne noget, ud over at være kendt”.
”Ingen kommer let til markant succes”.
”Vær sulten”.
”Pas på mageligheden”.
”Hvis du ikke holder dig sulten og i gang, kan din hjerne tro, at du har nået din succes. Hjernen er jo manipulerbar”
”Slut fred”.
”Mange mennesker har drømme om noget, de gerne vil i deres liv. Mange af os, tænker engang imellem: Er dette livet, er det bare det? Og vi fyldes med en fortvivlelse over at eksistere, men ikke rigtig leve. Det er helt normalt”.

Jeg er blevet klogere af at læse bogen. Og har fået mere mod på at følge anvisningen fra skiltet på mit skrivebord. Tak Soulaima. Bogen anbefales på det varmeste.

Wikipedia om Soulaima Gourani:

soulaima gourani 3Soulaima Gourani (født 1975 i Marokko) er en dansk virksomhedsrådgiver, foredragsholder, samfundsdebattør og forfatter.
Gouranis far var marokkansk ingeniør mens hendes mor er dansk og ufaglært. Gourani blev født i Marokko, men kom til Danmark da hun var et par måneder gammel. Allerede som 13-årig flyttede hun hjemmefra, og tog senere en Master of Business Administration fra Handelshøjskolen i København. Gourani har været ansat i A.P. Møller Maersk Gruppen og Hewlett-Packard. Siden 2007 har hun haft egen rådgivningsvirksomhed. Gourani besidder derudover en række bestyrelsesposter, [Kilde mangler] og hun sidder blandt andet i repræsentantskabet for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Som debattør har Gourani blandt andet optrådt i DR’s program Debatten og P1’s søndagsfrokosten.Soulaima Gourani blev af hjemmesiden One2speak sammen med 10 andre kåret som Danmarks bedste foredragsholder 2010 og har derudover skrevet bogen Tag magten over din karriere, der udkom i 2009 på Politikens Forlag.

serviceDen 6. marts 2012 blev Gourani desuden udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum og senere samme år blev hun udnævnt til dansk formand for den verdensomspændende forening Global Dignity. Den 16. september 2013 blev Gourani kåret til at være en af de 20 bedst erhvervstænkende i Norden, udnævnt af Nordic Business Forum, hvor hun samme år også færdiggjorde kurset The Global Leadership and Public Policy in the 21st Century på Harvard University.

Den 22. januar 2014 blev Gourani udnævnt til en blandt ’40 under 40′ European Young Leaders.

Link til Soulaimas bøger

EFTERSKRIFT 16.02.2014:

Jeg har fået en kommentar til min artikel om Solaima Gouranis bog (den er indsat nedenfor i anonymiseret form).

I bogen – der er udgivet i år – skriver foratteren på side 79: ”I dag er jeg tættere end nogensinde på at nå de mål, jeg i 2007 formulerede….Jeg ønsker at tjene 6 millioner kroner om året….1 dag om ugen til mine bestyrelsesposter…”. Det opfattede jeg sådan, at det går fint. Når jeg tjekkede ind på Soulaima Gouranis hjemmeside kunne jeg se, at et foredrag koster rundt gregnet 30.000 kroner ud fra det, jeg tastede ind.
Hjemmesiden ser rigtig fin ud

Med kommentaren fulgte en kopi af 2012-årsrapporten for Soulaimas selskab. Her kan jeg læse, at der for Soulaima Gourani ApS, gælder, at ”selskabet i strid med lov om aktie-og anpartsselskaber har ydet lån til en anpartshaver, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar” og jeg kan se, at 2012-resultatet er 7.344 kroner (altså under 8.000 kroner).
Selskabet har et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren på 114.000 kr.

OK, det harmonerer ærlig talt ikke helt. Disse oplysninger skal naturligvis med i vurderingen af min anmeldelse. Måske har jeg været for naiv. Nu er min anmeldelse i hvert fald suppleret og jeg vil følge nøje med i udviklingen.

LinkedIn

Googling:

https://www.google.dk/search?

https://www.google.dk/search?

”Jeg kender hende ikke personligt, så jeg har ikke noget udestående med hende. Jeg skriver blot, fordi jeg arbejder med iværksættere, der gør en forskel, og derfor bliver sur, når nogen prøver at pynte sig med lånte fjer.

Faktum er:

– Gourani er IKKE stor iværksætter eller erhvervskvinde.
– Se vedhæftede regnskab: Hun tjener ikke penge, og har aldrig gjort det. Hun har dog et (måske) ulovligt anpartshverån.
– Hun har ingen bestyrelsesposter af nævneværdig karakter
– Hun har aldrig haft nævneværdige ledelsesposter i nogen virksomheder
– Hun rådgiver ikke strategisk men holder primært selvrealisering foredrag for funktionærer og mellemledere (ikke at der er noget galt i det).

Jeg har ikke læst hende bog, men jeg har hørt et par af hendes foredrag, og de var fyldt med banaliteter og havde ingen originalitet. Du og jeg ville med lidt forberedelse have kunne sagt det samme”.

Læs også Soulaimas kommentar fra Berlingske 4. marts 2014: Er jeg et blålys og en bedrager? 

Scroll til toppen