Tak til Maja i Eccoshoppen i Roskilde [om betydningen af service i dansk detailhandel]

Allan Forum, direktør Shark & Co

”Med en personlig service vil man på en positiv måde kunne fremstå med et alternativ til nethandleens upersonlige og maskinelle ordrebestilling”. Sådan skriver ALLAN FORUM, DIREKTØR, SHARK & CO, i dag i JyllandsPosten. Han giver et bud på, hvordan detailhandelen kan tackle den stigende udfording fra internethandelen og kodeordet hedder: ”service”. Helt enig – og lad mig give et dagsfrisk eksempel på virkningen af netop ”service”.

Jeg købte for en del år siden et pr sko i Rom. OXS hedder de. Kan ikke opdrives i Danmark. Jeg elsker de sko. Af to grunde: for det første er de gode at have på. For det andet tænker jeg på min yndlingsby, hver gang jeg stikker fødderne i dem. Jeg har længe ledt efter snørebånd til dem. Har levet med, at der var knækket et stykke af og jeg har flere gange været i skoforretninger for at finde en afløser, men hidtil forgæves. Jeg er blevet mødt af en overbærende ligegyldighed, når jeg har fortalt om mit købsønske: et par snørelidser. Jeg vil ikke sige, at jeg har følt mig rigtig velkommen. Indtil i dag.

Jeg stak hovedet ind i Eccoskoshoppen på Stændertorvet. Flot forretning – shop i shop – med skønne Eccosko. Tænkte: her har de nok ikke snørebånd, men lad mig nu gøre forsøget. Jeg spurgte den søde unge ekspeditrice: har du mon snørebånd, der kan passe til de her sko? Det sal siges, at mine yndlingssko ikke ligner en million, men den søde ekspeditirce svarede med et imødekommende og venligt smil: det kan godt være – dem jeg har her er for korte, men hvis du lige giver mig to minutter, så tjekker jeg på lageret. Hun kom kort efter tilbage med to par. Bad mig tage det ene snørebånd ud, hvorefter hun sammenlignede med de to forskellige snørebånd fra lageret. ”Lad mig sætte det ene par i”, foreslog hun. ”Tag lige skoen af”. Det gjorde jeg – befippet over, at hun kastede sig over min gamle sko med stor entusiasme. ”Den virker lidt kort”, konstaterede hun, ”men det er den, der matcher bedst i farven. Prøv den lige på”. Det gjorde jeg og miraklet var sket: den passede som fod i hose. ”Fint. Giv mig lige den anden sko, så klarer jeg den”. Og det gjorde hun, selvom det skulle være på den romerske facon.

”Det bliver 30 kroner. God weekend”. Jeg takkede for den gode service og spurgte om navnet. ”Maja, hedder jeg”. Jeg bad Maja fortælle hendes chef, at jeg vil skrive om denne gode oplevelse i Roskilde Avis. Enhver chef må være begejstret for en medarbejder af Majas kaliber. Tak, Maja, for den gode oplevelse. Hils din chef og sig, at han idag har en stjernemedarbejder.

Allan Forum konkluderer i indlægget i JP i dag: “Derfor er det også nødvendigt at tænke i anderledes, spændende og afvekslende aktiviteter for kunderne. At skabe et rum for fælles oplevelser er derfor forudsætningen for det mødested, som også er det foretrukne indkøbssted”. Sådan et rum skabte Maja: Jeg jøbte for 30 kroner i en butik, hvor gennemsnitsprisen måske er 1.000 kroner, men jeg fik behandling som var jeg den vigtigste kunde i butikken. Jeg kommer tilbage, når mine OXSer må give op. Eller før.

Læs også

Hvad så kære detailhandel, noget nyt?

Dan den lokale forretning tabet konkurrencen til bedre service i København

Svært for restaurant og detailhandel?