På besøg hos Brøndum i Nansensgade [om fruens og min vinterferie 2014]

I går var Susanne og jeg på vinterferie. Det klarede vi på én dag og det foregik i Danmarks nye hovedstad, København. Vi så en masse og sidder i dag og nyder ferieminderne.

Vi tog med statsbanerne og takket være hurtig indgriben fra transportminister Heunicke var turen gratis (fordi Rejsekortet ikke fungerede). En god start. Vi spadserede mod Vesterbro. Forbi Øksnehallen, den hvide kødby, forbi Susannes ungdomsbolig på Sdr. Boulevard og frem til Kihoskh. Jeg hilste på ejeren, Keld, der er fra Roskilde og som var blandt mine første kunder. Et fantastisk sted med en helt unik stemning. Suk – jeg har forsøgt at få Keld til at lave en afdeling på havnen i Roskilde i Skibsprovianteringen, men lejen er for høj, så indtil videre må vi tage til Sdr. Boulevard, når vi vil opleve denne særlige Kihoskh-stemning.

Kihoskh er en mellemting mellem en café, en købmand, en boghandel, en kiosk, et tegneserieforlag, en lampefabrik og et øltempel. Har eget kvalitetsbageri, brygger selv øl og sælger de bedste danske og udenlandske ølmærker, herunder amerikanske (hvilket ellers er umuligt i Europa). Selv åbningstiderne er specielle: Mandag-torsdag: 7.00 – 1.00; Fredag: 7.00 – 2.00; Lørdag: 8.00 – 2.00 og Søndag: 8.00 – 1.00. Sådan! Det må vi i provinsen kaste lange blikke efter. Hold da op. Og sikke en atmosfære, der er i denne særegne butik. Det skal opleves.

Vi fik en rundvisning i ølkælderen. Den ølkælder er godt nok imponerende og jeg håber mange af jer, der læser min blog, vil aflægge et besøg i Kihoskh og så skal I bare spørge om at se ølkælderen. Bagefter nød vi en ingefærte til fruen, en Americano til mig og en af Kelds herlige kanelsnegle til deling. Wauwwww. Vi fik en snak og fik Keld gjort opmærksom på, at han blandt de mange gode internationale magasiner, han har, mangler Oak. Og da vi gik, fik vi at vide, at det var på Kelds regning. Endnu en god begyndelse på vinterferien: gratis te, kaffe, kanelsnegl og endda serveret med hjertevarme. Obs: Du kan aftale en ølsmagning med Keld på 2814 1114.

Vi snusede rundt. Kom forbi Kyoto i Istedgade. De har mange lækre tøj- og skosager, heraf flest danskfremstillede. Jeg spurgte: hvorfor hedder I Kyoto, når I er bedst til dansk? Fordi japanerne bliver så glade 😉 Fair nok. Fruen fik nyt dress og jeg fik et par trafiksikre Adidassko. (se foto)

Så et smut ind i Plakatfabrikken, også i Istedgade. Herlige ting i friske rammer. Det er et galleri med vid og vid, holdning, rummelighed og god smag. Vi ses igen.

Et kig ind i www.no.40.dk. Gæt hvor på Gammel Kongevej den ligger? Nej. Det er ikke i nr. 40, men i nr. 39 A! De har mange sjove ting, bl.a. gamle franske lamper fra Jieldé. Der var også kæmpe projektører, bogstaver, sjove dimser og franskeinspirerede ting og sager. Ejeren er i Frankrig hver 6. uge, køber gamle lamper og sætter dem i stand. Absolut et besøg værd – tjek hjemmesiden. Hyggeligt sted – et af de små iværksætterier, der er så vigtige for Danmark. Håber det kommer til at gå godt for forretningen.

En lang gåtur og frokosten kaldte. Vi valgte Falernum på Værnedamsvej. Ole Dreyer Wogensen har vist mig stedet. De har flere hundrede fantastiske vine (herunder Brunello til 700 kr flasken og Susanne ville heldigvis helst have øl), de dejligste øl og fantastisk tapas og suveræn glad betjening. Jeg fik en skøn tatar, Susanne en laks og så delte vi en lille charcuterietallerken med pølser og skinke og til slut to små oste. Dertil spansk fadøl. Bravo. Det var dog ikke gratis, men senere på dagen blev vi reddet. Det var i en tøjforretning, mere herom i næste afsnit.

Videre forbi en tøjbutik, Remvig, Frederikberg, der holdt ophørsudsalg. Der var 20-30-40-50% rabat og jeg forstod, at her skulle handles, så vi fordelte os. Susanne stillede sig an i prøverummet og jeg løb i pendulfart mellem prøverummet og tøjstativerne i forrummet. Der skulle handles hurtigt inden lukketid. Det var meget succesfuldt og da Susanne lagde rabatterne sammen og regnede på det, viste det sig skam, at hele vinterferien nu havde været indtægtsgivende. Vidunderligt. Jeg sendte frydefulde tanker til mine venner rundt om på skisportsstederne.

Det lykkedes mig at få Susanne med på et dreje til højre til Nansensgade. Her – i gaden, der hørte til Dan Turélls yndlingsgader i København – finder du en skøn og meget speciel butik. Høj kvalitet. Det er et vidunderligt tempel. I fire årtier har den snart 75-årige forlægger og kunsthandler Hans Jørgen Brøndum haft bolig, trykkeri og grafisk værksted. Det er i Nansensgade 41 i København. Selvom ensomheden har været en vigtig stimulans i hans arbejde kunne vi mærke, at han blev glad for vores besøg i forretningen. Da vi viste interesse for hans virkelig smukke bøger og grafik, fik vi en historie om alt det skønne, vi kunne se på stedet. Jeg fortalte om min begejstring for Brøndums Encyklopædi, en bog jeg ikke behøver åbne, jeg skal bare røre denne bog. Alene det giver mig glæde. Jeg kunne mærke Brøndums (fuldt berettigede) faglige stolthed bryde ud i lys lue.

300 bøger er det blevet til – det er mange, når vi ser på kvaliteten – og masser af grafik. Når først arbejdet var aftalt med Ejler Bille, Ole Sarvig, Bodil Kaalund, Henry Heerup, Henrik Nordbrandt og alle de andre – ofte over et måltid mad i kælderen, Brøndum er gourmet – foretrak han at udføre det alene. Jeg vil virkelig anbefale dig at kigge ned i butikken. Der er de mest pragtfulde bøger til fantasipriser. Og du kan købe original grafik til fair priser. Du kan læse et portræt på linket nederst.

Herfra gik vi til The last bag. Per Breinholms ”den gamle skoletaske”-butik i Nansensgade. Du kan få disse tasker fra 2.000 kroner og opefter. Den jeg så på, en kaldte han for”advokatmodellen” (med en vis distance til titlen og han kendte jo heller ikke den ferieklædte danskers stillingsbetegnelse). Tasken var af kernelæder og tilfældigvis den dyreste i butikken til 5.5000 kroner. Pers forretningsidé blev til under et ophold i New York i 2003, hvor han gik rundt med en gammel skoletaske. Alle var vilde med den og ville købe den eller imporetere den. Så satte Per sig ned og tænkte. Fandt Danmarks sidste sadelmager i Vejle og siden har han solgt disse tasker med stor succes. Da vi kom på besøg, havde han netop pakket en stor kasse med tasker til taskernes hjemland, Italien. Godt gået.

Videre til Bankeråt. Stedet, hvor du i løbet af dagen slapper af, hygger og snakker eller varmer op til fest om aftenen. Levende lys, ild i den elektroniske pejs, hjemmelavet mad, musik på anlægget og søde folk bag baren. De studerende, kunstnerne, fyrene fra det dejlige, originale pizzeria La Firorina overfor og alle de andre lokale i Nansensgade kigger tit indenfor. Samtidig kan du bestille en drink på flere forskellige sprog – en stor del af dem, som arbejder på Bankeråt er fra udlandet. Menukortet indeholder en lang række internationale retter, og der er 5 udenlandske aviser, sød råhygge og fri wifi.

Således opmuntret begav vi os videre, igen til fods. Nu mod Kopenhagen Collective, Rosenborggade 19. Her har Rasmus sin forretning og ganske rigtigt var der fredagssbar i kælderen. Vi blev budt velkommen og nød et dejligt glas med nogle af kontorfellowsene på stedet.

Videre til en fantastisk forretning i Store Kongensgade, hvor et gammelt bogstav kostede 800 kroner og så videre. Susanne synes det var et dejligt sted – jeg synes det var et dyrt sted med opskruede priser. Sådan er det med medaljer. De har altid to sider 😉 Urimelig vil jeg nødig være.

På vej mod Hovedbanegården aflagde jeg – som trofast medlem af Foreningen for pølsevognens bevarelse (med følgende ædle formål: Foreningens formål er at skabe opmærksomhed omkring de danske pølser, fremme produktionen af bedre danske pølser og nyudvikle produkter af høj kvalitet. Formålet fremmes ved hvert år at afholde ”National hotdog dag” i flere byer) – et besøg i pølsevognen på Kongens Nytorv. Fruen ventede et ille stykke derfra, man ved jo aldrig, om man støder ind i en anden turist på vinterferie og en sundhedsapostel vil ikke gerne ses ved en pølsevong ;-).

Med Statsbanerne retur. Heuncike havde nu fået Rejsekortet til at virke, så vi stemplede ind. På vej fra stationen tankede vi mad hos Peter på Gastronetten. Det er så hyggeligt at købe take away her. Skønne omgivelser og en høj kvalitet, der leveres med entusiasme og godt humør. Det var ikke gratis, men rimeligt i pris i forhold til kvaliteten og der blev alligevel overskud, takket være Remvig m.fl., se næste afsnit.

Tak for en vidunderlig vinterferie. Sidder og nyder ferieminderne. En ferie behøver altså ikke vare otte uger. Bare der er oplevelser og gang i den, som vi havde det på vores fantastiske Københavner-ferie. Og så har det været mere end gratis, takket være trafikminister Mogens Heunicke, Keld Kihoskh og Remvig, Frederiksberg.

Links

Kihoskh

Kyoto, Istedgade

Plakatfabrikken, Istedgade

En lykke kommer sjældent alene – Kristeligt Dagblads interview med Hans Jørgen Brøndum

No.40 – Copenhagen

Falernum, Værnedamsvej

Remvig, Frederiksberg

The Last Bag

La Fiorina

Bankeråt, Nansensgade

Kopenhagen Collective

Pølsevognens venner

Gastronetten