”De dumme bruger deres tid på ligegyldigheder på nettet”…

”De dumme bruger deres tid på ligegyldigheder på nettet”…

16.000 millioner opdaterer på Facebook hver dag over hele verden. Er vi dumme? Nogle gange skulle man tro det. Det er anerkendelsesværdigt at sidde og læse i en bog eller i den rigtige avis. Den, der sidder foran skærmen, bliver ofte betragtet som en fattig åndsamøbe. Mange mener, at det er fordummende og spild af tid. Jeg har det omvendt – jeg lærer så meget af det – og jeg forstår ikke de mennesker, der hænger foran TV.

Smarter than you think. En bog om brugen af sociale medier og betydningen heraf.

Smarter than you think. En bog om brugen af sociale medier og betydningen heraf.

I bogen ”Smarter than you think”, omtalt i Berlingske i dag – og som jeg glæder mig til at læse – fastslår teknologijournalisten Clive Thompson, at internettet er en gave til os alle, som tillader os at tænke socialt på nye måder. Vi er nemlig begyndt at tænke offentligt, fordi vi deler indhold på onlinetjenesterne.

»Offentlig tænkning« foregår for eksempel, når folk tweeter, laver statusopdateringer, deler links eller kommenterer indhold online. Handlinger som umiddelbart kan virke overfladiske og meningsløse, men ikke ifølge Clive Thompson. Internettet har blandt andet styrket vores evne til at reflektere, og det er grundet den såkaldte »publikumseffekt«. Når du skriver noget ned, selv en tekst på størrelse med et tweet, tvinger du dig selv til at stoppe op og tænke: »Hvad tænker jeg egentlig her?« Det er lettere at vinde et argument i sit eget hoved, når man sidder alene med avisen og læser, end når folk lytter og responderer online.

kultur2Det er interessant. På globalt plan producerer mennesker dagligt, hvad der i tekst svarer til 36 millioner bøger. Vi sender 154,6 milliarder e-mails, mere end 400 millioner tweets, over en million blog posts. Og på Facebook alene skriver vi dagligt 16 milliarder opdateringer ifølge Clive Thompson.

Jeg tror slet ikke vi har forstået effekten af den transformation, der er i godt i gang. Nettet er virkelig fantastisk og delvist ubegribeligt, selv om det snart fylder 30 år. Jeg har lært mange dejlige mennesker at kende via de sociale medier og jeg bruger hver dag tid på at lære flere at kende. Og så forsøger jeg at finde ud af, hvordan nettet virker. Både privat og forretningsmæssigt. Er det muligt at kombinere det net-sociale fællesskab med den forretning vi driver? Ja, selvfølgelig.

lytte 2Jeg har fået mange spændende kunder via nettet, ikke mindst via Facebook. En side mange ”rigtige erhvervsfolk” elsker at tale nedsættende om. Det er sjovt at høre på indsigelserne, når det lyser ud af protestanterne, at de ikke aner en pind om mediernes dybere virkningsmåde. Indsigelserne forklædes i forskellige former, hyppigt under overskriften ”den er lever skjult, lever godt” og ”lad nu være med at blamere dig – det skræmmer kunderne væk”. Min erfaring er anderledes. Jeg elsker at få kunder via nettet – jeg føler vi kender hinanden allerede og det giver en helt anden uformel tilgang til arbejdet. Både når jeg får en opgaver og når jeg giver en opgave til andre.

Jeg vender tilbage, når jeg har læst Clive Thompsons bog.

Berlingskes Netbruger du er smartere end du tror

Scroll til toppen