Regeringstoppen er utroværdig – mørklægningskrise truer demokratiet

Vi er mange, der advarede mod mørklægningsloven, men Folketinget var ligeglad og mørket sænker sig fra 1. januar 2014. Hvis nogen har været i tvivl om motiverne, så må denne tvivl nu høre op. Vi har fået dokumenteret, at statsministeren, økonomi- og indenrigsministeren og social-, børne- og integrationsministeren ikke skyer noget middel for at forhindre deres vælgere i at få indsigt i, hvad de går og laver. Det er faktisk ganske alvorligt.

De tre ministre forsøger i øjeblikket at forhindre, at Rigsrevisionen undersøger, hvad der i grunden er foregået i regeringen omkring solceller. Det er fuldstændig uhørt, at en regering vil forhindre Folketingets egen vagthund, Rigsrevisorerne, i at undersøge en sag. Dette dokumenterer, at Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen ganske enkelt ikke ønsker, at deres vælgere skal kende sandheden. Og den sløve danske presse – mikrofonholderflokken – har slet ikke tid til at tage fat på dette – komplicerede – problem. Nej, det er langt lettere at jagte Lars Løkke (som i dagens Berlingske får to helsider om en sag til 9.000 kroner).

Sagen om amerikanernes overvågning af alt, der bevæger sig, er en del af hele denne problematik. Ingen tror statsministeren, når hun udtaler sig i NSA-sagen. Denne sag viser, at vi har mistet grebet om tingene. Staterne ved snart alt om borgerne og borgerne holdes ude fra at få indseende i, hvad staterne gør. På dette område er Danmark førende. Med en elendig og arrogant justitsminister i spidsen har vi fået en mørklægningslov, som skal holde nysgerrige på afstand. Og med regeringstoppens kvindelige ledelse forsøger man nu at gøre Rigsrevisorerne handlingslammede. Det er farligt.

Danmark styres af budgetbisserne i Finansministeriet. Corydon bliver stiktosset, når han konfronteres med udsagnet om, at den blå politik, han fører, ikke er hans, men budgetbissernes. Tosset, fordi det selvfølgelig rammer ham lige i følelserne. Disse budgetbisser lever deres eget liv. Godt gemt i regneark fører de landets ”politik”. Det er velkendt, at ingen politiker på Borgen må foreslå eller støtte noget, der kan koste penge. Fuldstændig uden sammenhæng med, om det er nødvendigt eller ej. Det er farligt, at vores land har sat folkestyret ud af kraft og lagt det i budgetvissernes hænder, men værrre bliver det, når vi tænker videre: hvad kan disse mennesker finde på at bruge lukketheden til? Hvad kan de finde på at bruge oplysningerne til?

Lægekonflikten fra i sommer handlede blandt andet om, at lægerne er modstandere af at levere fortrolige oplysninger om deres patienter. Det slag tabte lægerne næsten 100% og regeringen vil – tror jeg – inden længe komme med et set up, hvor de sælger dine og mine oplysninger til medicinalindustrien. En industri, der er under hård anklage for at købe politikere og for at være drevet af dødens købmænd. Bare vent og se.

Det er meget interessant at solcellesagen ikke må blive undersøgt. Lidegaard har fået en næste for hans behandling af sagen, som ifølge Claes Kastholms kritiske indlæg i dag har kostet danskerne 3,5 millarder kroner (2,5 milliarder i nye tilskud til vindøller mv og 1 milliard kroner for overbetaling til vindmølleindustrien). Dertil kommer et tab for sten på c. to milliarder. Lidegard beskyldes også for at være ansvarligt fo , at vi danskere skal betale 2,50 kr pr kwh til ejere af husstandsvindmøller og 1,40 kr pr kwh til vindmølleejere (typisk vindmøllespekulanter) og 1,05 kr pr kwh til en havmøllepark som Anholt, mens markedsprisen er 0,30 kr pr kwh. Desværre er der overproduktion, så vi sælger i stor stil til udlandet for 0,10 kr pr kwh. Kunne det ikke være meget rart lige at lade Rigsrevisionen se nærmere på dette morads?

Staten fører dyre retssager mod bankbestyrelsesmedlemmer. Men denne sag er i særklasse en Ebberød Bank-sag, hvor regeringen er på anklagebænken – og så slår man sig i tøjret. Det er skammeligt, pinligt og helt uacceptabelt.
Jeg forstår godt, at Kastholm konstaterer, at vores statsminister adskiller sig fra alle statsministre, idet vi aldrig har hørt Helle Thorning-Schmidt føre en argumentation igennem. ”Det nærer den mistanke, at hun slet ikke kan argumentere, men kun kan udtrykke sig i én-sætningspåstande, at hun med andre ord ingen intellektuel kapacitet besidder”.

Vi overvåges og statsministeren er lige glad. Vi holdes udenfor indsigt i, hvad der foregår på Borgen. Og statsministeren er ivrig fortaler. Også for at tage al indflydelse fra Rigsrevisionen. Det er pinligt ud over enhver beskrivelse. Hvornår er der en behjertet sjæl, der genfortæller Kejserens Nye Klæder og beskæftiger sig seriøst med, at vort demokrati er under kraftigt pres.

Og hvad laver pressen? Holder mikrofonen og sidder på hænderne.