Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Politiken beretter i dag om at British American Tobacco (BAT) har anmeldt to danske lægeforskere til deres arbejdsgiver, Region Hovedstaden og til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Det er rystende læsning og det udlægges i Politikens dækning sådan, at BAT spiller med musklerne og forsøger at intimidere de to forskere.
Ifølge Politikens oplysninger skal de to forskeres brøde bestå i, at de har antydet, at en forhenværende britisk sundhedsminister har modtaget bestikkelse af tobaksindustrien. I Politiken citeres fra en kronik i JP: ”Grænsen mellem lobbyisme og bestikkelse er hårfin. Det er ingen hemmelighed, at tobaksindustrien har givet, og fortsat giver, store pengebeløb til toppolitikere. F.eks. modtog den engelsk sundhedsminister Kenneth Clark 100.000 pund om året for at være repræsentant for BAT”.
Når jeg læser kronikken og sammenholder den med anden form for kritisk lys på tobaksindustrien, så er det svært at forstå BATs reaktion. Lad mig til eksempel tage et par citater fra professor Peter C. Gøtzsches for nyligt udgivne bog: ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet”. Fra bogen citeres:
”Desværre lider vi nu af to menneskeskabte epidemier: tobak og receptpligtig medicin, som begge er meget dødelige”.
”Tobaks. og lægemiddelindustrien har meget til fælles. En moralsk frastødende foragt for menneskeliv er normen”.
”Tobaksfirmaerne ser ”mange muligheder…for at udvikle vores forretning”, hvilket i Lancet blev beskrevet som salg af vanedannende og dødelige produkter, utvivlsomt den mest grusomme og korrupte forretningsmodel menneskeheden kunne have opfundet”.
”Topcheferne i tobaksfirmaerne ved godt, at det er døden, de falbyder…Det er ikke længere muligt at skjule det faktum, at tobak er en stor dræber…”.
”Begge brancher (lægemiddelindustrien og tobaksindustrien, AO) bruger lejesvende. Når solid forskning har vist, at et produkt er farligt, lægger sådanne købte forskere navn til talrige undersøgelser af dårlig kvalitet, som siger det modsatte. De forvirrer offentligheden…og industrien køber sig tid, mens folk fortsat dør. Dette er korruption. Korruption har mange betydninger, og hvad jeg generelt forstår ved det, er definitionen i min ordbog, som er moralsk forfald. En anden betydning er bestikkelse, som kan betyde en hemmelig betaling, som regel i kontanter, for en tjeneste, som ellers ikke ville blive udført eller i det mindste ikke så hurtigt”.
Så må jeg spørge: Hvad har BAT gjort ved dette? Er det OK, hvis BAT ikke kan leve med en kronik i JP med det af Politiken citerede indhold? Det undrer.
I Politiken udtaler to eksperter, at der her er tale om en meget aggressiv form for lobbyisme, når BAT har anmeldt forskerne til UVVU. Det er velkendt, at en sådan anmeldelse kan være stigmatiserende for enhver forsker.
En anden ekspert udtaler, at det er ganske usædvanligt, at en sådan klage kommer fra en privat virksomhed og at vedkommende ikke kender andre eksempler herpå.
BAT fastholder overfor Politiken, at man er nødt til at handle, som man har gjort. Svært at forstå dette synspunkt, idet adskillige andre veje er mulige i en sag mellem to parter, der er uenige. Derfor kan det ikke overraske, at BATs handling bliver udlagt som det ses i Politiken. Det må være ærgerligt for en industri, der anser sig selv som den krænkede. En holdning, som nok vil virke stødende på mange, der selv er blevet direkte ofre for tobakken eller for de, der har set et familiemedlem blive det. Den, der tjener sine penge ved at sælge tobak burde nok overveje sin adfærd og virkningen af den bedre end det fornemmes her.
Det er meget betænkeligt, at en gigantvirksomhed som BAT bruger sine kræfter på denne måde. Med bistand fra et af Danmarks største advokatfirmaer høvler man to forskere igennem på en måde, der ud fra artiklen virker stærkt betænkelig. Det efterlader umiddelbart indtrykket af, at tobaksindustrien er meget nervøs for kritisk lys fra forskerside. Burde der ikke være plads til større forståelse fra den industri, der hævder at have rent mel i posen? Ville det ikke være kogere, om den stærkt kritiserede tobaksindustri udviste en ydmyghed frem for at spille med pengemusklerne og bruge jura og advokater i et forsøg på at så tvivl om førende danske forskeres hæderlighed?
Kan Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed så behandle klagen? Det er et godt spørgsmål – jeg tvivler på det, men det må tiden vise.
Hvor stor magt har tobaksindustrien egentlig i Danmark. Og over hvem har den magt? Hvordan har den det? Hvor mange mennesker dør af dens produktion hvert år i Danmark. Hvor mange penge koster dens produktion den danske stat? Må vi have lov til at være kritiske og skeptiske? Må vi lade de bedst egnede udtrykke denne kritik også uden de skal udsættes for klapjagt med alle midler?
Svaret må oplagt være: Ja, klart. Og der må være en årsag til, at BAT forfølger to forskere. Der må findes en forklaring og det skal blive interessant at følge denne sag og se, hvad denne forklaring så er. Er der nogle danske politikere, der går ind i den kamp? Jeg efterlyser at se politikere fremme på banen. Der er større sager end bilagssager og BATs ageren overfor to uafhængige danske forskere burde for ængst have udløst et politisk interesse og et politisk ønske om at efterse BATs bilag og motiver lige så godt som de har efterset Løkkes. Er det for meget at forvente i dansk politik – eller er samfundet blevet uinteressant?
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
Tobaksgigant klager over kritiske forskere – jeg er rystet
