Det må forventes, at rød stue i Roskilde står stærkest i kampen om pladser i det ny byråd og at Joy Mogensen fortsætter som borgmester. Borgmesterposten varetager Joy rigtig godt, så det er fint, men problemet er, at borgmestereffekten kan være med til at skubbe til den i forvejen store ubalance mellem rød og blå stue.
I øjeblikket er balancen rød-blå efter min mening for stor og der er en risiko for, at den kan blive større. Det vil ikke være godt for byen, som altid har klaret sig bedst, nå der er et bredt funderet samarbejde.
En del af forklaringen er nok den, at der fra blå stues side er en relativt høj passivitet omkring kommunalvalget. Det er synd. Vi kan gøre en forskel, hvis vi er med til at præge udviklingen op til valget. Orker vi ikke det, må vi efter valget tage, hvad der kommer ud af passiviteten.
Berlingske skriver bl.a. flg. om kommunalvalget for Roskilde:
Ny borgmester: Joy Mogensen.
Nr 14 af 98 kommuner med videregående uddannelser.
Udgift til ældrepleje: 23 af 98.
Udgifter pr borger 31.
Adm.udgift pr indbygger: 21 af 98.
Her hjælper skolen de svageste mest: Nr 14 af 98.
Formue pr indbygger 59 af 98.
Mindst plaget af indbrud: 78 af 98.
Kulturforbrug pr indbygger: nr 17 af 98.
Serviceniveau ift skat: nr 16 af 98.
Skatten er lavest: nr 41 af 98.
Sport- og fritid pr indbygger: nr 35 af 98.
Den sociale belastning mindst: nr 19 af 98.
Pris på børnehaveplads: nr 28 af 98.