Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
I Kristeligt Dagblad skriver præst og journalist Sørine Gotfredsen om egn erfaringer med at bruge tid på træning i et træningslokale. Jeg er lodret uenig. Fysisk træning er ikke ”tomme timer”, men fysisk træning kan naturligvis ikke stå alene.
Sørine Gotfredsen mener, at ”…vi skal bremse tanken, for den flotte krop vidner kun om viljestyrke på ét plan, og således lærer vi i denne epoke, hvorfor kropsdyrkelsen kan komme til at stå i opposition til kristendom” og det kan den, fordi den så nemt trækker os i retning af en overdreven fokus på æstetik, forfængelighed og enstrenget selvopholdelsesdrift og væk fra det etiske. Forstå mig ret. Det er kun prisværdigt gerne at ville være sund, ja, man kan ligefrem kalde det en borgerpligt, men jo mere vi ophøjer den ydre bestræbelse, desto større er risikoen for, at vi forsømmer den indre”.
Der er altid en risiko for, at vi som mennesker forsømmer den indre bestræbelse. Men sæt så ord på den forsømmelse frem for at argumentere i retning af at træning er ”tomme timer”.
Når jeg træner fysisk, så koncentrerer jeg mig om et. Jeg synes ikke det er specielt dejligt, mens jeg gør det eller når uret vækker mig kl 05:45. To ting driver mig: samme ønske som Sørine Gotfredsen, nemlig at passe på min krop. Gør jeg ikke det, fjerner jeg også muligheden for at klare de indre bestræbelser. Den anden grund er, at jeg får det rigtig godt med mig selv, når jeg har trænet og når jeg kan mærke, at det giver mig glæde, varme og en bedre krop. Det kan godt være, at jeg ubevidst ligger under for andre, men for mig er driveren nu mit eget velbefindende.
Så er der de indre bestræbelser. Det er sikkert sådan, at en præst er mere erfaren på feltet end jeg. At en præst er vant til at bruge meget tid – nogle måske ”al tid” – på de indre bestræbelser. Hvis det er rigtigt, så tror jeg ikke det er sundt. Thi der skal være balance i alting.
Uden træning er hjernen dårligere i stand til at trække på hukommelsen, kombinere informationer og skabe nye ideer. Uden opmærksomhed på, hvordan vi samarbejder med andre, vil relationer opløses. For at fungere som menneske må man slibe saven – altså udvikle og uddanne sig hele livet. På alle områder. Det beskrives glimrende af bestsellerforfatteren Stephen R. Covey i bogen ”De 7 gode vaner”. Den 7. vane kalder han ”slib saven”. Denne regel handler om at du skal holde dig i balance og udvikle dig i forhold til både krop, hjerne, hjerte og sjæl, som direktøren for Covey Nordic, Jannick B. Pedersen, har udtrykt det. Denne balance opnås ikke ved selv den største flid i et fitness-center. Slib saven kræver indsats på fire områder: mentalt, fysisk, åndeligt og socialt.
Slib saven handler om at opnå balance. I livet. Om personlig udvikling på alle felter. Hvordan udvikler vi os. Det kræver fysisk udvikling –men også udvikling af ånd, hjerne og det sociale gen.
Det fysiske handler om søvn, sund mad, fysisk aktivitet og træning og sex. Det sociale om hjælpsomhed, empati, synergi, familie, venner og kolleger. Det mentale om læsning, visualisering, planlægning, skrivning, selvtillid og selvværd og følelsesmæssig intelligens. Det åndelige om værdiafklaring og -engagement, studier, meditation, bevidsthed, meningen med livet, bøn, den indre ro og balance.
Generelt tror jeg vi er blevet bedre til den fysiske træning. Det Sørine Gotfredsen kalder de ydre bestræbelser. Vi er nok ikke lige så god til de indre bestræbelser. Og her mener jeg Folkekirken har et stort medansvar, for netop Folkekirken har faktisk de rigtige varer på hylden. Det ved kun alt for få. Fordi Folkekirken ikke er god nok til at kommunikere, hvad de kan tilbyde. Troen. Der er en del af vores kultur.
Udfordringerne er mange. Jeg synes Sørine Gotfredsen overser kompleksiteten og forsimpler på en uheldig måde. Jeg synes præsten Sørine Gotfredsen på en lidt billig måde får fortalt, at hun er fysisk-politisk korrekt, men lige skal argumentere imod. På en lidt bedrevidende måde. Uden at forholde sig til, at de indre bestræbelser kræver lige så god kommunikation som den, der har fået mange danskere til at bruge mange – gode – timer på motionen.
