Skal Danmark sælges til en kapitalfond?

Der er bred enighed om, at vores byrådspolitikere får for lidt for det arbejde, de gør. Men hvad gør vi ved det? Klares det ved at give løn til byrådspolitikerne eller vil det blot tiltrække de forkerte? Hvad er erfaringerne fra Christiansborg? Er demokratiet ved at være så tyndslidt, at eneste løsning er at sælge vores lille land til en kapitalfond?

I Berlingske udtaler professor Eva Sørensen fra Roskilde Universitet støtte til tanken om bedre aflønning til byrådspolitikere. Ifølge Eva Sørensen er det en myte, at nærdemokratiets styrke ligger i, at lægfolk bringer deres egne erfaringer fra lokalsamfundet og arbejdspladsen med ind rådhuset. »Det, jeg har observeret, er, at politikerne faktisk får en meget snæver forankring i civilsamfundet. I dag er det i virkeligheden et partsindlæg. Hvis politikerne havde mere tid, kunne de bedre blive repræsentanter for hele samfundet, fordi de havde tid til at besøge forskellige arbejdspladser og forskellige ting i deres lokalsamfund,« siger hun og efterlyser en debat om, hvordan man sikrer lokaldemokratiet i en post kommunalreform-tid.

Lars Lindskov under valgkamp – her med datteren Caroline

Hun har en pointe, men der er altid undtagelser. En af dem hedder Lars Lindskov, konservativt medlem af byrådet i Roskilde. Han har netop evnet at undgå den snævre forankring i lokalsamfundet og han bringer netop erfaringen fra Roskildes bydele og fra erhvervslivet, fra ungernes skolegang med ind i byrådssalen. Det sker med engagement, vid og bid og på bekostning af hans nattesøvn. Derfor mener jeg han for Roskilde er værdifuld og derfor arbejder jeg for at få så mange som muligt til at give Lars et kryds – uanset om man er konservativ eller ej. Et kryds kræver kun at man vil hav et engageret byrådsmedlem, der ikke er ultraliberal, men konsensussøgende og konservativ i ordets bedste betydning.

Lars Lindskov

Men skal vi lønne professionelt? Har det givet bonus på Borgen? Svaret til det sidste er et klart nej. Borgen er blevet et avanceret sted for yngre universitetskandidater, der tiltrækkes af en fin løn og et spændende miljø og muligheden for at blive minister som 30-årig. Men prisen på Borgen og i byrådene er høj: embedsværket kører samfundet. Det gør de med de bedste intentioner, men det slider hårdt på demokratiet, som til sidst er en meget tynd skal. Og hvad sker der, når den bliver for tynd?

Jeg har ikke løsningen, men det er i hvert fald i dag nær håbløst for alle politikere at føre politik. Det kræver en døgnarbejdsdag. Måske er løsningen en økonomi, der tillader flere personlige assistenter – selvom jeg ikke synes væksten i spindoktorer har givet os bedre politikere. Er løsningen at sætte Danmark på børsen og sælge til en kapitalfond? Det spørgsmål vil en dag blive rejst.

Indtil da må vi vælge mellem de kandidater, der trodser arbejdsvilkårene. Desværre er lysten til at interessere sig for valget til kommunerne meget lav. Jeg forsøger at motivere til interesse og til at stemme personligt på en af vores dynamiske lokale politikere, Lars Lindskov. Det gør jeg via en Facebookside Det er ikke sikkert det kan gøre den store forskel, men det er mit private forsøg på at gøre lidt mere end bare at stemme – uden at jeg vil gå helt til at melde mig ind i et parti.