Det blå hav – det ligger derude

Det ligger derude. Det blå, blå hav. Gyngende. Rullende. Lokkende. Æggende. Under himmelhvælvet, rummende så meget. Fra fisk til mand. Fra nutid til datid. Hvad kunne det fortælle, hvis bølgerne kunne berette. Er det de samme bølger. Eller er det efterkommere, som vi er efterkommere?

Det ligger derude. Stille. Småt bevægende. Og vi ved, at det kan skifte. Hurtigt og voldsomt. Til det oprørte hav. Det farlige og voldsomme hav. For så at lægge sig til ro igen. Det er der. Levende og farverigt. Engang var det stift og stille. Helt stille. Nu lever det.

Det ligger derude. Det modige hav. Modet til at være sig selv. Uden forstillelse. Bare være hav. På forskellig vis. Hav. Hav. Hav og hav. Med dybde og flad højde, der kan vokse til voksen højde. Ligger det og minder os om storheden.

Det ligger derude. Det store økosystem. Sollys + CO2 + H2O + næringssalte = organisk stof + O2. The global ocean. Verdenshavet. 360 millioner kvadratkilometer. 1,35 milliarder kubikkilometer vand. Det er dog noget.

Det liger derude. Har givet og taget. Giver og tager. Hver eneste dag. Arbejder 24-7-365.

Det ligger derude. Stille, men ikke uden lyde. Hver ny bølge ruller med sin egen lyd. Naturens, havets lyde. Meditativt skyller bølge efter bølge, rullende tålmod. Konstant og livsbekræftende.