Primus eller elkedel? Omø II

Fruen og jeg har i nogen tid diskuteret køb af en elkedel. Mit temperament er ikke til at varme kaffevand i en lille kedel over et spritblus.

Men foreløbig har vi ikke haft lyst til at købe denne elkedel, har jeg fået at vide. Så vi bruger fortsat spritblus. Det har den fordel, at man kan nå at gå i bad, barbere sig, børste tænder, ordne soveposen og læse mails, før der er antydning af bevægelse i vandet. Så kan man sidde og se ud over Storebælt og så pludselig er vandet klar, men nu er det blevet frokosttid.

I morges var jeg så snu nok til at sætte endnu en kedel over og da den kogte, hældte jeg på en termokande. Jeg sad og læste og skrev og ville bare ikke bruge vandet. Jeg ville længes efter endnu en kop Nescafé. Efter nogle timer tænkte jeg: så er det altså nu. Du skal belønnes, Allan. Du har virkelig glædet dig og set frem til dette tidspunkt. Nu skal det være. Du har fortjent det. Virkelig. Så – Nescafé i koppen og vand ovenpå. Hvorefter jeg konstaterer, at der kun er vand til en halv kop kaffe! Jeg skriger! Alle kigger…

Tror jeg igen senere i dag vil tage fat på drøftelserne om køb af en elkedel. De har en dejlig en hos købmanden her på øen. Men første gang jeg viste fruen den var det ikke noget. Måske tiden er ved at have klaret det? Hvem ved. Hvo intet vover, får ikke varm Nescafé…

Det er skønt at være campist.