Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Min have. Og min kones have. Min kones fortjeneste, min nydelse. Sidder midt i den. Sommerfuglebusken kommer igen. Græsset grønnes igen. Blomsterne soler sig i solen. Alle farverne folder sig ud. En uforståelig skønhed. Tag en blomst i øje. Et bygningsværk af største skønhed. Læg dertil duften. Blomstens begejstring.
Vi fældede et træ og det blev en smuk haveskulptur
Solbær, skovjordbær og hindbær kommer helt af sig selv. Persillen strutter grøn mod himlen. Og fuglene kvitterer med fløjt og begejstrede vingeslag henover maleriet med blå himmel som baggrund. Kløver. Mælkebøtte. Roser. Stilhed. Storhed. Stor stilhed. Stor storhed.
De gamle æbletræer
Æbletræerne er klar til at levere. De skønneste økoæbler. De har stået her snart hundrede år. Rynkede og med runde rygge er de atter klar til at levere. Majestætisk og smukt fremtræder de. Tænk om de kunne berette, hvad de har oplevet gennem alle årene. Her lå en gammel gård, som brændte og vores hus blev opført i 1924. På plænen ligger en smuk gammel, helt rund kæmpesten. Vi har ladet den ligge lige der hvor pæretræet desværre måtte give op. Der er noget særligt over den sten. Naboens barnebarn, Liva, er vild med at bestige den og springe ud. 40 centimeter ud i ingentingheden for at lande på det grønne græstæppe. For os andre er stenen en naturskulptur. Så smuk og alene forarbejdet af moder jord. Den kunne fortælle endnu flere historier om den havde mæle.
Holger går rundt og hygger
Holger går rundt i dette paradis. Med stor tilfredshed traver han gennem denne private jungle. Lytter til fuglene og slikker sig om munden, klar til at gå på jagt. Og fuglene har luret ham, så de holder sig på afstand, hvilket ikke forhindrer dem i at spise af luksusfugleblandingen, som min fuglemand på torvet leverer i sække af ti kilo. Det bedste af det bedste, lover han og fuglene er tilfredse.
Vores runde naturstensskulptur på den grønne plæne
Nu lander solsorten på stenen. Ligeså fint og elegant sætter den fuglefødderne på den runde sten. Ikke noget med at bumpe. Ned og sid stile. Det gule næb fremhæver sig på den grønne baggrund. Øjnene er på vagt. Og hurtigt videre. På vingerne igen.
Troldebusken er mægtig og skærmende. Indenunder er der dejlig køligt. Her hygger naboens fire høns sammen med Holger. Våbenhvile mellem kat og høns. De har forstået, at der skal være plads til begge. Hønsene tager fuglefrøene, der er droppet ud over kanten på foderautomaten, mens Holger nyder køligheden.
Med hilsen til Smilla
På trappen er blomster i kummer. Foran kældervinduet står en blomst på en trækasse og ligner en afdeling af Søren Ryges park. Min gamle tegnelærer, Carsten Dinesen, har lavet et smukt keramisk fad, der står på græsset og minder mig om ham og glæden ved kunst. Formgivning. Det klæder naturen at blive forenet med menneskeskabt kunst. Der er også plads til et rigtigt fuglebad, så vores venner kan soignere i ordentlige rammer.
Havemøbeloaser
Rundt om står vores havemøbler som små oaser. De er klar til at tage imod os, uanset hvornår. Og solen bestemmer, hvor vi sætter os. Teak, der bliver præget af vejr og vind er smukt. Det fortæller om naturen på en egen måde. Og på bordet ligger aviser og bøger. Lige klar til at blive læst og forstået. Der er også aviser på min Mac, men de når altså bare ikke papirudgaverne til sokkeholderen. Det er en stjerneoplevelse at åbne en jomfruelig avis. Få lov til at åbne den for første gang. Mærke papiret mellem fingrene. Dufte til tryksværten. Lytte til bladringen og spændt vende side efter side. Det er noget helt særligt. Og det samme gælder bøgerne. De er også på Mac og iPad, men det er de rigtige bøger, der rykker. Der ligger to tykke moppedrenge. Svære at håndtere, men belønningen derved er følelsen af at sidde med en bog. Her har du forfatteren i dine hænder. Du har linket direkte tilbage til Guttenberg. Glæden ved at mærke tyngden. Ordenes tyngde kommer til deres ret her.
Og vandkander af jern
Vandkander, af jern, står klar til at gøre, hvad de skal gøre. Og Dannebrog står plantet rundt om. Fordi vi fejrede Smillas første besøg her forleden. En perlestund.
Ovenover alting stråler moders sol. Og gør himlen blå. Holger kommer forbi og skal lige nusses, før han går videre. Varmen er hård for en kat, der ikke lige kan hænge vinterfrakken. Men Holger er godt tilfreds. Vi er hos ham og der er ro på. Han hader, nå vi er på vej af sted. Kaffen er klar. Med en balje koldt vand ved siden. Det er en dejlig stund.
Susanne med de grønne fingre
Det hele er muligt, fordi min søde hustru, Susanne, har grønne fingre. Hver gang jeg blander mig, får jeg klippet for meget eller for forkert. Så jeg har kun græsslåningstjansen, men lige nu har fruen også klaret den del, så jeg kan sidde og skrive. Lige midt i dette paradis. Taknemmelig og meget glad. Tak.
Tak.
Tak.
Tak.
Tak.
Perlende natur
Tak.
Holger nyder solen
Mælkebøtter
