Gider du glo på noget sort kunst uden brugsanvisning?

Ja, jeg gider godt glo på kunst, der ikke har vedhæftet en brugsanvisning.

Artiklens forfatter betragter Boris Rønvigs malerier

Jeg har ikke forstand på kunst. Kan ikke fortælle stolpe op og stolpe ned. Alligevel nyder jeg at se på kunst. Hvorfor så det? Jeg har en fornemmelse af, at mange er lidt bange for at se på kunst, fordi de tror, at de er dumme. Det er synd, for kunstkigning giver mulighed for fordybelse på den gode måde. Nu lukker jeg op og fortæller åbent, at jeg ikke har en skid forstand på det, men alligevel oplever noget ved at se, føle og mærke.

Boris Rønvig

Eksempel: Udstillingen “Et sted i nærheden” med Boris Rønvigs malerier på Galleri LABR. Den er aktuel lige nu (20. april til 9. maj 2013 på Galleri LABR, Roskilde).

Kig ind. Nogle vil sige: dette er for mørkt. Det er for depressivt. Og jeg svarer: ikke forstået. Er det ikke bare vores verden, er skildres i sort og hvid. Med de farver, du selv rummer. Har du set alle åbningerne. Antydningerne. Sprækkerne. Lyset, vinklerne, linjerne? Har du suget ind. Har du fulgt linjerne og spurgt, hvorfor de er der, hvad zigzaggen betyder og sammenlignet med dit eget liv? Med resten af verden? Med TV-avisen og andre overflødigheder?

I omtalen fra galleriet kan jeg læse meget lidt, men et jeg læser får ikke mig til at møde frem. Jeg møder frem, fordi jeg er drevet af lysten til at blive begejstret over, at jeg kan få lov til at se, hvad det har taget en kunstner et helt lliv at nå frem til. Og dertil en stor tillid til, at galleriet leverer noget, der er værd at se på. Det er nok for mig.

”Boris arbejder i et grafisk billedsprog, med en tilsyneladende lethed, men har igennem de sidste mange år, forsøgt at finde frem til kernen i det umiddelbare. Hans værker er resultatet af en evig søgen efter enkelhed, men ved nærmere eftersyn får man øje på hele det, komplicerede underliggende lag af arbejde, det kræver for at finde frem til enkelheden”.

Jeg synes sådan en tekst er alt for friseret. Den er så pæn, så den mest borgerlige kulturselvhøjtidelighed vil slikke sig om munden. Med den pænhed den slags personligheder udfører deres tungeøvelser. Der er sikkert tænkt meget over teksten, men den giver ikke mig nogen stor oplevelse. Jeg kan godt forstå udtrykket ”kernen i det umiddelbare” og det er jo en vigtig mission. Vi vil jo alle sammen gerne forstå meningen med det hele. Opgaven er stor. Betyder den evige søgning efter enkelhed, at der kun er relativt få streger, eller? Og de underliggende lag, hvad er det mon? Pyt. Jeg kigger på malerier…

Boris Rønvig på GalleriLABR

Måske ville det være bedre at sige det, som Boris selv gør: ”Jeg har en udtalt skepsis overfor kunst der skal forklares. Mine billeder skal ses – ikke forklares”. Det er til at forstå. Udfordringen kan så være, at beskueren ikke forstår. Her er det jeg gerne vil sige: det er dit eget ansvar at forstå. Og du skal tage dig tiden til at forsøge. Hvad siger det dig? Hvad tænker du? Hvilke associationer får du? Kan du mærke forskel på dette og så det at se på et glatpoleret farvefoto på forsiden af Billedbladet? Kan du mærke dybden? Kan du fornemme, at Boris har villet noget med det her? Noget, han måske knap aner selv og som han derfor klogt afstår fra at forklare. Og er en forklaring ikke en stopen-ned-i-din-hals, som ikke er rar?

”Jeg ser maleriet som et felt der iværksætter en sprogløs erfaringsmulighed”, siger Boris også. Og her bevæger vi os så ind i det mere langhårede. “Et felt, der iværksætter en sprogløs erfaringsmulighed”. Ah, kom nu, Boris. “Glo på det og mærk efter. Så behøver du ikke en masse ord. Det er din mulighed og dit ansvar”, kunne vel gøre det?

Udsnit fra Boris Rønvigs udstilling

Efter jeg har set på billederne, tænker jeg på dem. De følger med mig ud af galleriet. Jeg er ikk den samme som før. Arbejder videre med dem i min underbevidsthed. De gør noget ved mig. Noget godt. Sådan har jeg det hver gang jeg har givet mig tid til at se på et billede. Og hvis jeg bare fiser gennem en udstilling, så har jeg kun tomhed. Så jeg tror det handler om at ville. Bruge lidt tid. Og forstå det i mit eget hoved uden jeg skal forklare det for en dommerkomité. Det virker for mig.

Boris Rønvigs udstilling er ikke mørk eller sort/hvid. Der er mange farver i. Og et skal jeg slet ikke forklare. Mit budskab er bare, at det ikke er farligt at se på kunst. Prøv og døm selv. Besøg GalleriLABR. Det koster ikke noget at kigge indenfor.

Hvordan har du det med at se på kunst?

Galleri LABR, Vindeboder 1, Roskilde (Gasværket ved havnen). Tirsdag-fredag 11-7. Weekend 11-16.