Besøg denne smukke udstilling på Museet for Samtidskunst. Her har vi en ny, ung kunstner, som modigt stiller sig frem og beretter. Om egne erfaringer med selvpåført smerte fra dengang vi ikke kendte til cutting og de udfordringer, som mange af dagens unge brydes med. HJåber mange med cuttring-problemer – sammen med deres forældre – men også mange andre, vil se denne spændende udstilling. Der er noget at hente.
Gudrun Hasle er ordblind. Og hun har påført sig selv smerte. Hendes krav til sig selv, har hun tatoveret på venstre arm: “I have to be perfect”. Som vi alle ved, er det noget af en udfordring for et ungt menneske.
Da Gudrun Hasle fortalte om udstillingen i går, sagde hun bl.a.:
“Når man stiller
linjer
ovenpå hinanden
bliver de til
et digt”.
Meget smukt. Om Gudrun lige ville skrive det på denne måde, det ved jeg ikke. Eller rettere – det ville hun ikke. For Gudrun Hasle arbejder meget bevidst med hendes ordblindhed. Hun skriver, som hun plejer. Dermed giver hun læseren besværet med at forstå. Hun stillere os ikke-ordblinde i den situation hun har været i så tit. Det er genialt og varmt på samme tid.
Besøg udstillingen i verdens førende Museum for Samtidskunst. Det ligger i vores smukke Palæ midt i Roskilde.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg