”Det er kraftedeme dårlig ledelse”

Sådan sagde bestyrelsesformand Carsten Andersen på pressemødet, hvor fyringen af direktør Frank Kristensen blev offentliggjort. Ifølge Børsen sagde Carsten Andersen tillige, at ”jeg synes også, det er et meget, meget skidt signal, og det er med til at ødelægge renommeet for en hel branche, at han skal have 10 millioner kroner for at køre en bank ud over skrænten. Men jeg kan jo ikke ændre ved, at der er lavet en kontrakt. Den er reguleret juridisk, og vi er nødsaget til at betale pengene”, sagde formanden.

Her hopper kæden af for mig. Jeg har aldrig i min advokatkarriere set en kontrakt, hvori det er bestemt, at direktøren skal have 10 millioner fore at køre en virksomhed i sænk. Hvis der findes en sådan helt særlig kontrakt i Vestjysk Bank, så må det undre, at den eksisterer. Det må jo være med bestyrelsens vidende og hvorfor er der ikke handlet.

Mystik om det gyldne håndtryk

Carsten Andersen har jo helt ret i, at det gyldne håndtryk – de 10 millioner kroner – bærer ved til den samlede befolknings mistillid til banksektoren. Vi har set ganske mange – og forståelige – harmdirrende reaktioner på dette.

Men hvorfor har Carsten Andersen så fundet sig i en så særpræget kontrakt? Og hvorfor indkalder Carsten Andersen til pressemøde, hvor der ikke gives en dækkende information. Der var ifølge pressen ikke svar på hvorfor bestyrelsen først nu griber ind og forsøget på at forklare gaven på de 10 millioner kroner må vist prelle af på enhver.

Carsten Andersen ved ligeså godt som vi andre, at en kontrakt kan misligholdes. Og hvis Frank Kristensen har gjort sig skyldig i, hvad Carsten Andersen så poetisk kalder ”kraftedeme dårlig ledelse” og fyres uden varsel, men med 10 millioner kroner i hånden – så skal der enten være en unik tåbelig kontrakt eller en anden forklaring. Normalt betaler man ikke et tocifret millionbeløb for at fyre folk på gråt papir. Det hænger ikke sammen.

Der er noget Carsten Andersen ikke har fortalt os. Sagen trænger i den grad til belysning og det forekommer mærkværdigt, at en velrenommeret bankmand vil bringe sig i denne situation. Dlækker det voldsomme udbrud over utilfredshed med andre end direktøren? Måske bestyrelsesformanden? Så havde det været fint at få det med på mødet, hvor der blev brugt store ord. På mødet, som var indkaldt af banken selv. Med et budskab til folket. Et halvt eller kvart budskab?

Det er ikke befordrende for Carstens Andersens ønske om et bedre ry for branchen. Måske gør Carsten Andersen sig skyldig i det han så poetisk har udtalt – se overskriften?