Festivalen favoriserer Roskilde

Keld Bjergegaard har proklameret, at han vil kæmpe til verdens ende, fordi han mener, at hans interesser skal stå over samfundets interesser. Det stykke jord han aldrig har brugt i produktionsøjemed, må ikke sikre festivalens fremtid. Godt hjulpet af CEPOS og nogle borgerlige venner har han gjort det til sin livsopgave et kæmpe mod Roskilde.

Bjergegaard ved godt, at ekspropriationen er lovlig. Den passer ham ikke og derfor er formålet nu at ødelægge Roskilde og Roskildes brand så meget som muligt. Hans egen forklaring er, at han er meget vred over det skete.

Som et led i denne kamp gentager Bjergegaard nu dele af de beskyldninger der er rejst mod vores by. Det skader den. Og der er kun én ting at gøre: hver gang der kommer et angreb, må det tilbagevises.

I Politiken postulerer Bjergegaard, at festivalen har en massiv indflydelse på meningsdannelsen og ”har… en magt, der rækker langt ud over dens status”. Prøv lige og læs de ord igen. Hvordan skal den slags imødegås? Det er en typisk Bjergegaard på samme måde som postulatet ”Roskile favoriserer festivalen”. Holberg blegner.

Det forholder sig jo lige omvendt. Festivalen favoriserer Roskilde (og Danmark). 1,3 millioner gratis arbejdstimer leveres for at gennemføre den og dermed give oplevelser for livet til 100.000 mennesker, år efter år efter år. Overskud til velgørende formål og indtjening til foreningslivet og erhvervslivet. Innovation og udvikling, uddannelse og unbossning. En branding af Roskilde og Danmark. Det er det festivalen giver. Og det ved Bjergegaard, og hans proselytter. Det irriterer dem,  men faktum kan jo ikke ændres. Heller ikke ved en fordrejet og målrettet hetz, der er planlagt til at vare ti år.