Undskyld cykeldame

Undskyld cykeldame

I MORGES PÅ VEJ MOD STATIONEN overhalede jeg en kvindelig cyklist indenom. Hun blev forskrækket og råbet efter mig, at det er forbudt at overhale indenom. Og jeg hoppede på hovedet lige i den og begyndte at råbe tilbage. Da vi holdt for rødt spurgte jeg, om hun er politibetjent og var stadig ophidset.

EN BANAL HVERDAGSEPISODE. Javel, men inden jeg nåede stationen begyndte jeg at ærgre mig og sendte hende en mental undskyldning. Jeg vil gerne forsøge at sende den også her via cyberspace. For det er jo noget pjat at tænde af på en cyklist, der bliver forskrækket. Og bedre bliver det ikke af, at hun jo har ret: Man må jo ikke overhale indenom.

SÅ JEG HAR filosoferet lidt over det dumme i at hoppe op som trold af en æske. Det giver negativ energi. For alle. Og når det er sagt, så er der kun at tilføje, at øvelse gør mester. Så næste gang vil jeg måske kunne undgå at hidse mig op? Hope so.

Scroll til toppen