Royal Run. Til de, der har tvivlet på Frederiks kongeevner: ro på. I dag afvises enhver bekymring. Tænk sig at fejre 50 års fødselsdag som vi har kunnet følge det i dag. Frederik vil noget med os. Og det manifesterer han her, hvor ordet “kongerøgelse” får en helt ny og meget positiv betydning.
Det er en præstation at få flere end 70.000 til at løbe med. Aalborg. Århus. Esbjerg. Odense. København. For alle. Genialt at lukke op for almindeligt dødelige og gøre det stuerent, ja attraktivt, at løber en kort tuer på 1.600 meter. Det her er ikke forbeholdt atleter og nørder. De hurtige og de almindelige. For børn og for voksne. Det er er et løb for alle. Fru og hr Danmark er budt op til dans og den invitation er blevet modtaget med begejstring.
Det er stort, at Danmark har lukket fem byer for at give plads til Royal Run. Tag den venner i den ganske verden. Vis mig noget tilsvarende. No way. Frederik er Frederik. Cykler ungerne til den danske folkeskole. Ikke noget med at nøjes med privatskolen, sådan som Mette Frederiksen og andre tyer til. Nej, her blander vi os med folket. Og det er også hemmeligheden i konceptet i dag: Min fødselsdagsgave skal være at give. Jeg vil noget med det her, kære venner.
Hver tredje har aldrig deltaget i et motionsløb, men nu vil de med.
Sikke en chance. Hvilken reklame for motion og idræt. Total folkelighed på ægte måde. “Jeg har lidt rygbøvl, men jeg skal nok stille op”. Vi skal bevæge os for livet. Sej fyr, ham har jeg lyst til at se som konge, når den tid kommer.
Royal Run. Modigt. Fremsynet. Moderne.
Morfar Frederik ville være stolt. Vi er vidner til et stykke positiv historieskrivning. Måske et vendepunkt. I hvert fald kick back til alle tvivlere. Hvor mange steder vil vi se et kongehus manifestere sig på den måde? Frederik er sin egen. Helt sin egen. Ingen forstillelse. En drøm, der foldes ud lige nu, den 22. maj 2018. Med opbakning fra Mary og de fire børn. Vildt.
Jeg er konservativ og stor tilhænger af kongehuset. Det er en glæde at se, at ikke-tilhængere er med på den: vi tager hatten af for kronprinsen og hans tilgang til det hele.
Hvilken manifestation. En glædesmanifestation. Fra Frederik til os. Fra os til Frederik. Her må den gammeldags kongerøgelser overgive sig og sige tak til den moderne udgave: “Sådan er jeg”. For fuld skrue. Med dårlig ryg og stort løbe-på-mod. 2-5.
Tak, buk og respekt. Royal Run.