Virkeligheden findes ikke (om den enkeltes ansvar for livet)

Livet skal styres – ikke kureres. Det enkelte menneske er udstyret med værktøjet til at tage ansvaret for eget liv og til derigennem at blive i stand til at vinde sammen med andre. Men det kræver en aktiv beslutning hos den enkelte.

Mange kender Coveys bøger, mest berømt er formentlig “7 gode vaner” (“The 7 Habits of Highly Effective People”). Coveys styrke er, at han ikke forsøger at få det til at se lettere ud end det er. Han evner at pinpointe og han har beskrevet vejen fra afhængighed over uafhængighed til gensidighed på en pædagogisk måde. Idéen er, at du via vaneændringer skal lære dig selv ikke at være afhængig af andre.

Det kræver en hård indsats i eget regi. Denne dimension forsømmes ofte, både i litteraturen og i dagligdagen. Tanken om at styre verden ved at kontrollere den og dens beboere er grotesk, men fremherskende. Coveys idé om at lade det enkelte menneske træde i karakter og tage ansvar for eget liv, er forfriskende og forekommer rigtig.

Hvor mange steder ser vi, at den enkeltes rolle og betydning er på dagsordenen ? En klog mand har givet som råd, at hvis du vil ændre adfærden hos din ægtefælle, så skal du bare lave om på dig selv – så sker miraklerne. Kunne det tænkes, at kollegaen ville ændre sig, hvis du selv ændrede dig ? De lange ventetider på forbedringer skyldes måske, at alle sidder og venter på at andre skal gøre noget ? Ventetiden kan blive lang…

Du er udstyret med det tilstrækkelige værktøj til selv at tage ansvar. Covey siger: “Between stimulus and response is our greatest power – the freedom to choose”. Du kan ikke bestemme, hvad andre gør, men du har alene muligheden for at bestemme, hvordan du vil reagere. Banalt og genialt. Tænk efter – og vurder hvilken styrke der ligger i at ingen kan bestemme, hvordan du vil reagere. Med mindre du giver lov.

Når det enkelte menneske tager ansvaret for sit eget liv påbegyndes en udvikling, hvor sejren over dig selv bliver synlig og giver energi. Du ser værdien i at koncentrere indsatsen om områder, hvor du selv har indflydelse – og bliver mindre optaget af at give gode råd om, hvordan der bør forholdes på områder, hvor du ikke har nogen indflydelse. Covey kalder det at leve “indefra og ud” i stedet for det omvendte. Når du har sejret over dig selv, er du klar til at begynde at sejre sammen med andre.

Jeg tror Covey har ret i, at mange samarbejdsforsøg ender med skuffelse og at det ikke forklares i manglende vilje, men i at samarbejde mellem to, der ikke har sejret over sig selv er vanskelig om ikke umulig. Ønsket om at arbejde for en win-win-løsning er forståeligt, men forudsætter vilje til at forstå den, der skal være medvinder.

Når vi oplever så mange situationer, hvor begge parter i en forhandling ikke lytter skyldes det ikke ond vilje, men at parterne hænger fast i dårlige vaner – at lytte betyder for dem at holde øje med, hvornår de selv kan få ordet for at afsløre deres afgrundsdybe viden, verdens sandhed – fordi de ikke har forholdt sig til mulighederne i det Covey kald “first seek to understand – then to be understood”.

Virkeligheden findes ikke – kun din egen forestillingsverden. Find de filtre hvor igennem du ser og mærker verden. Forestil dig den, som du vil have den. Gå efter målet og vær klar over, at ingen går vejen for dig.