Vil vi have gang i Roskilde? Lav et klogt p-hus og drop dumme videofilm

Vil vi have gang i Roskilde? Lav et klogt p-hus og drop dumme videofilm

Roskilde leger med sociale medier og forsøger som visse andre byer at gøre positivt opmærksom på sig selv via humor. På samme tid er der – efter mange års diskussion – tilsyneladende en gryende forståelse af, at hvis man vil tiltrække mennesker til en by, skal de kunne parkere i byen.

Tæt trafik i Rom klares med et smil

Tæt trafik i Rom klares med et smil

Tør jeg håbe, at der heri også ligger en erkendelse af, at bilen er kommet for at blive? Kunne man indse, at det er en af de største fejl i nyere trafikpolitik, at Roskilde lukkede bilerne helt ude af bymidten. I andre byer fungerer det fint med at lade trafikken sive. Bedste eksempel er Rom, hvor biler, scootere, motorcykler, knallerter og fodgængere fint finder ud af det sammen i gader, der er smallere end Roskildes.

Roskilde bør ikke bare ”bestille et p-hus”, men forsøge at gøre det til en medspiller i en by, der har et bygningsværk på Unesco-listen (det har de også to andre steder i Danmark, men almindeligt er det ikke). Der skal tænkes stort og visionært om både hus, udformning og beliggenhed.

p-hus unescoEt p-hus skal bygges på Roskildes historiske fundament og spille ind i nutiden. Dt skal udtrykkes visionært. Et p-hus skal ligger på Schmeltz Plads og så skal der på en klog måde åbnes ud mod det historiske strøg med udsyn til Roskilde Domkirke, Det Kongelige Palæ med Stænderforsamlingerne, Det gamle Rådhus (RUC II), vuet over Roskilde fjord, den fredede mark, den grønne kile gennem Byparken med det genåbnede Pibers hus til Gasværket med arbejdende kunstværksteder og gallerier til havnen og Vikingeskibsmuseet. og tilbage til byen med de mange butikker og det skønne torv. Stændertorvets renovering bør tænkes sammen med dette. Får vi disse ting til at spille sammen, kan vi lave noget, der holder i generationer og som vil være med til at tilføre Roskilde mange besøgende, stor international interesse og som derfor vil kunne indgå i en større overordnet – klog og moderne – udbygningsstrategi for byen.

Parkeringsmuligheder giver andre muligheder

Parkeringsmuligheder giver andre muligheder

Gør vi det, får vi gæsterne helt ind i vores dagligstue og vi skaber det liv og det momentum, der skal til, hvis Roskilde skal overleve som by. Gør vi det ikke, ender det galt.

Lige nu har vi chancen på Stændertorvet.

Hvis man nu for en gangs skyld tænkte anderledes og ud af boxen. Tog Realdania med ind i kredsen. Brugte Unesco og Absalon og byens historik og sagde: vi vil lave verdens første p-løsning, der spiller sammen med de kvaiteter Danmarks gamle hovedstad har, så kan jeg godt se muligheder både i Realania og ho andre store fonde. Tanken skal tænkes stort.

Absalonbuen. Store tanker er tænkt på vejen her.

Absalonbuen. Store tanker er tænkt på vejen her.

Vores by bliver ikke beriget af et konventionelt byggeri – uanset om det er gravet ned eller ikke. Vi skal se p-huset som noget andet end et p-us. Det skal tænkes Steve Jobs-agtigt: noget, der er smukt, funktionelt, som virker og som løser en opgave: sæt mennesker midt i Danmarks historisk set smukkeste rammer. Plant dem foran Roskilde Domkirke og lad dem gå ti minutter, så de kan se hvorfra deres forfædre tog på erobringstogt til hele verden. Glem bilerne. Tænk i behov og løsninger og tænk stort. Brug det fundament vores forfædre har knoklet for og skabt ved glid og kamp.

Kan Roskilde markedsføre sig til flere gæster?

Måske, men let er den opgave ikke.

Roskilde kommune markedsfører p.t. Roskilde på en meget mærkelig måde. Det er dejligt, når nytænkning (men mærk dig ordet ”tænkning”) forsøges. Jeg synes ikke om resultatet.

p-hus betonhjernePrøv lige og se denne her video med reklame for Roskilde. Tving dig til at se den helt igennem. Får det som jeg? Jeg krummer tæer. Hold kæft en pinlig måde at præsentere Roskildes kulturliv på. Selvom byrådets flertal helt urimeligt og kontinuerligt skærer på de nødvendige midler til at vi kan bære det videre, som tidligere generationer har skab, så er byens kulturliv et fundament der gør Roskilde meget stærkere end andre byer. Der kan laves intelligent og passende markedsføring, hvis man vil.

Pibers Hus - restauranten i Byparken, der har åbent hver dag. Ligger godt på strøgturen fra bymidte til havnemole

Pibers Hus – restauranten i Byparken, der har åbent hver dag. Ligger godt på strøgturen fra bymidte til havnemole

Jeg spørger igen Roskilde kommune: må vi få HELE historien om tilblivelsen af disse videoer. Hvordan passer de ind i hvilken markedsføringsstrategi? Det ligner noget, der er blevet til ved et havebord og solgt en sen nattetime. Hvor er turistpolitikken og hvo er Roskilde Erhvervsforum i det spil? Og hvor er byens avis, Roskilde Avis i et sådant anliggende? Hele bondetoget sover, mens Roskilde er stolt af, at vi allerede er blevet til grin 300.000 gange på disse hovsamissiler. Vi kan gøre det bedre.

Det Kongelige Palæ med Roskilde Domkirke - midt i Roskilde

Det Kongelige Palæ med Roskilde Domkirke – midt i Roskilde

Roskilde er en by, der hæver sig over gennemsnittet af byer på grundlag af vores historie og vores kultur. På mig virker denne form for humor forfladigende og tegner et forkert billede af vores by og dens kulturelle og historiske fundament.

Det småt tænkte fører ingen vegne

Der er desværre en stor risiko for, at diskussionen om et p-hus ikke tænkes i passende format. Videoerne er et skrækindjagende eksempel på, hvad der sker, når en ”god” idé bare sættes i gang. Et p-hus kan bliv omdrejningspunkt for en ny tænkning om Roskildes udvikling. Vi får brug for det. Tvivlere skal bare se Køge-området for sig om få år.

Scroll til toppen