“Et stykke bjergmusik skrevet på længslen mod uvejsomme tinder, inspireret af Norske fjelde og Appalachian mountains.” Det er ord om en CD, som gruppen Svøbsk har på vej
Jeg fik en mail:
Vi er meget meget tæt på at lægge sidste hånd på vores 3. Cd med orkestret Svøbsk. Cd’en hedder “Bjergtaget” og i vores jagt på poesi med dette ord – da vi gerne vil have en lille vignet et eller andet sted i coveret der leger med titlen uden at blive for firkantet. Nå men her faldt vi over en af dine blogs vistnok om en rejse. Vi har klippet lidt og omformuleret en smule, men må vi citere dig og bruge dette stykke prosa i vores cover:
Hvad gemmer I på
Hvad bærer I på
hvor kommer I fra
kan jeg bestige jer
kan jeg indtage jer
når I nu bjergtager mig
Allan Ohms
Her er originalen:
Hvad gemmer de på.
Hvad bærer de på.
Hvad ligger de over.
Hvorfra kom de hvornår.
Kan jeg bestige jer.
Kan jeg indtage jer.
Når i nu bjergtager mig.
Spændende. Mine ord skrev jeg på tagterrassen i Pratola – de kan genlæses her.
Det var en fantastisk stund. Og pludselig kommer den tilbage, som en lykkeboomerang og ,minder mig om en stjernestud. Mine spørgsmål er nu endda blevet drejet fra at handle om bjerge til at handle om os. Menneskene. Det er et af de mange øjeblikke, hvoraf livet består. Det er dejligt, når vi er i stand til at gribe et øjeblik i flugten. Nyde det. Bruge det. Samle energi af det. Det skete for mig, da jeg fik Svøbsk mail og lyttede til deres dejlige musik. Gå ind på deres hjemmeside og lyt – masser af god musik. Dejligt.