Hvem skal vi vælge? Noget om at rigtige spørgsmål giver bedre svar.

Debatten i dansk politik handler meget om ”rød eller blå stue”. Er det ud fra en tro på, at det reelt gør en forskel? Hvis vi stiller det forkerte spørgsmål, får vi det forkerte svar.

Hvordan stiller vi det rigtige spørgsmål?

Til november skal vi vælge byråd. Kommunerne er store og derfor er det ekstra vigtigt, hvem der sidder i byernes ledelse. Hvordan skal vi stille det rigtige spørgsmål?

Skal det være: ”hvordan får vi flest blå eller røde stemmer” eller kunne det være: ”Hvem skal vi vælge mellem”?

Personlig vil jeg prioritere valget af de rigtige personer højere end farvevalget. Sandheden er jo, at vi gennem de sidste 12 år har set, at en borgerlig regering ikke gør nogen sommer. Når den ny regering så træder i den gamles fodspor, fortoner sommeren sig. Danmark og dermed også kommunerne, stander i våde. Det er ikke finanskrisens skyld, men vores egen. Vi har fået en finanskrise, fordi vi ikke er dygtige nok. Og herunder vores politikere – der for mange udygtige. Og hvorfor så det?

Lars Kolind - hvad vandt vi ved at moppe ham ud?

Politik er en helt særpræget spillebane – jeg har altid holdt mig væk, for jeg magter ikke at spille kinesisk fodbold (det er der, hvor målene hele tiden flytter sig uberegneligt). Det gjorde – og gør stadig – ondt, da Lars Kolind i sin tid forsøgte sig i politik. Både presse og et næsten samlet felt af politikere spændte ben. For en mand, der ville Danmark det bedste. En mand, der har demonstreret både dygtighed og samfundssind (spejderbevægelsen internationalt, hans mange iværksættervirksomheder og hans glimrende bøger). Men vores lille selvhøjtidelige parnas magtede det ikke. Her kom en ny mand, der tænkte selv og som endda havde mange penge. Han skulle kanøfles og det skal jeg love for han blev. Med en giftig kombination af udygtighed og skadefro negativisme fik man gjort kål på et af vor tids måske største talenter.

Kolinds nyeste bog - også dcen er god at få forstand af

Opgaven må gå ud på at vælge de mest kompetente mennesker til at lede vores byer og vores land. Og det lyder mere lige til, end det er. I Roskilde har vi f.eks. en dygtig borgmester. Joy Mogensen, ung, socialdemokrat og ikke bleg for at gå i rette med statsministeren. God til at samle, kommunikere og lede. Jeg stemmer konservativt, men det er min oprigtige mening, at Roskilde har bedst af at borgmesteren fortsætter. Det må jeg ikke sige, fortæller ”mine egne”. Jeg skal være med i et taktisk spil, som går ud på at kapre stemmer og selvom mange af ”mine egne” deler min vurdering af borgmesteren, så må det ikke siges højt.

Jeg ved godt, at min naivitet er grænseløs. Alligevel vil jeg ikke underkaste mig forældede spilleregler. Jeg vil debattere ”hvem er bedst for byen”, ikke ”hvilken farve kan jeg bedst lide”. Efter min mening er opgaven at vise respekt, for dem, der kan og så medvirke til at samle det bedste hold i vores byråd. I den forbindelse er det vigtigt, at sammensætningen bliver bredere. Vi skal have flere erhvervsfolk – gerne fra alle partier. Men at udskifte kaptajnen vil ikke give fremgang: Det vil tværtimod sætte byen tilbage.

Hvordan er det i din by? Og er det er min tankegang, der er forkert? Skal jeg rette ind og tænke blåt – eller er det OK at tænke på min by og mit land?