Allan Ohms Input i samfundsdebatten.
Kirkeministeriet har båret sit navn i 95 år, men det er nu erstattet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Politikere frygter, at det indebærer en nedprioritering af folkekirken. Siden 1916 har navnet været Kirkeministeriet, men det er nu historie. Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regering har strøget det gamle navn og erstattet det med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, skriver Kristeligt Dagblad i dag.
Allerede valget af kirkeminister sendte et klart signal om holdningen til den danske folkekirke. Nu skiftes navnet. Nogle vil finde det naturligt, for ministeriet har to områder: kirke og ligestilling. Jeg vil dog gerne spørge: hvorfor hedder ministeriet så ikke Ministeriet for kirke og ligestilling. K kommer før L i alfabetet. Kirken kom før ligestillingen. Nu skal det være omvendt. Hvorfor erkender regeringen ikke det ligeud?
Svaret er vel, at statsministeren har valgt en helt særlig linje. Hun arbejder f.eks. med begrebet ”en ny ærlighed”. Som om ”ærlighed” kan gradbøjes. I ministerens egen skatte sag var det partiel ærlighed. Vi så konklusionen på skattesagen, men fik ikke lov at se resten. I Sass-Larsen-sagen har ministeren klamret sig til tavshedspligten og har samtidig forsøgt at give befolkningen er helt fantastisk forklaring på en mærkværdig hændelse (at man ikke skulle kunne blive minister, hvis man på en café er blevet opsøgt af en rocker).
Folkekirken er en del af den danske kultur. Det vidner om en meget lille forståelse og respekt herfor, at man har besat kirkeministerposten som det skete. Navneændringen er et spark mod dansk kultur og historie.
