I dag var jeg til anden etape af salmemaraton i Roskilde. Det er idéen, at vi på tre år skal synge alle salmebogens 791 salmer. Vi begyndte med nr 1 og i dag nåede vi nr. 30 Orglet leverer det faste akkompagnement, men indimellem vil også andre instrumenter blande sig. Der skiftes mellem de forskellige kirker i Roskilde Domprovsti.
Jeg synes det er fantastisk at sidde i halvanden time og synge ad karsken bælg med engagerede mennesker. Det giver mig en dejlig indre ro og en kulturel oplevelse. Allerede efter to gange føles et vist sammenhold. Alle er velkomne og ikke alle kan komme hver gang. Feel free to join.
Den ny salmebog blev taget i brug i 202. Der har været delte meninger om den, men nu kan alle prøve den af for alvor. Flere sogne har i de forløbne år holdt salmemaraton, og det ser nu ud til, at der er kommet fornyet fokus på langdistance-salmesangen, mener sognepræst Peter Birch, der sammen med organist Lars Sømod i 2008 udgav bogen “Salmemaraton” på Det Kgl. Vajsenhus? Forlag, der også står for udgivelsen af Den Danske Salmebog. Dejligt, at Roskilde har taget udfordringen op.
Detaljer her – incl. skema for de næste mange gange