I TO-ÅRERS INRIGGER på tur i det sydfynske øhav. Med to gamle rokammerater. 29. år i træk. Det er afslappende og opmuntrende. Stille og roligt glider båden gennem søerne, fra ø til ø. Gensyn, når vi kommer frem og gensynsglæde hos alle. Efter mange år i samme område kender vi hinanden.
KORSHAVN PÅ AVERNAKØ er fast holdepunkt. Her skåler vi i Vernet Branca med Laurits Juul, 79-årig fisker. I en årrække var hans kone, Karen, havnefoged. Hun døde desværre pludseligt for nogle år siden. Laurits bor alene og tager af sted i hans jolle hver morgen kl 05:00. Trofast og med ihærdighed og stålsathed. Med livsglæde og en beundringsværdi ro i sind og sjæl. Hans djærve fynske dialekt og hans milde sind er en god cocktail. Vi får de seneste historier om det lokale liv og vi fortæller nyt fra verdenshavene.
DETTE ÅR VAR DER LIDT PANIK, fordi Laurits skulle til fødselsdag. Det truede vores sædvanlige praksis. Den består i at vi besøger Laurits i hans dejlige hus ved havet. Egen bådebro og et sødt lille lysthus, hvor navnet – Kystens Perle – står på den hvide bænk. Laurits henter harmonikaen og Arne Brandmand kommer med det lokale sanghæfte. Sangbog er mere korrekt, for her er rigtig mange, gode danske sange. Vi synger og hygger, men i år måtte programmet komprimeres, fordi Laurits skulle til fødselsdag 11:45.
DET BLÆSTE OP og vi besluttede at blive et døgn og blev inviteret på frokost hos Arne Brandmand, der serverede rødspætter fanget af Laurits. Fantastisk velsmagende og hyggeligt. Arne bor i campingvogn med en helt enestående udsigt ud over bakker og øhavet. Forstår godt, at han ikke bliver træt af det
sted. En grøn perle.
TIL MORGEN ROEDE VI så af sted, men vi blev ringet op i båden: Kim havde glemt et par robukser! Så ind til land, hvor bukseejeren sammen med Arne Brandmand indledte jagten på bukserne. En sød tysker – tidligere racerkører – var cyklet i forvejen for at fange robåden. Nu går den vilde buksejagt, mens vi sidder tålmodigt ventende i robåden. Tyve meter herfra stikker to sæler deres glatte sælhoveder op og kigger nysgerrigt: hvad i alverden foregår der her? Det samme tænker vi. Hans Arne og jeg drøfter nu hvordan vi skal udmåle straffen for denne bukseforglemmelse. Han har på grund af glemsomhed sat to tyskere, en brandmand, hele besætningen, to sæler og en norsk byhund i arbejde. Det må blive i den absolut høje ende af bødeskalaen.
I VENTETIDEN nyder jeg lyden af vand, der glider ind over strandengen, de høje, grønne skrænter og bagude øhavet og de mange hvide sejl. Himlen er blå og solen pipper frem og varmer os. Hans Arne øser regnvand ud af båden, mens den ene sæl kigger op en gang mere. Den norske byhund tager en svømmetur.
TANKERNE HIMMELFLUGTER og jeg nyder naturen. Nyder at være i godt lag. Nyder at være til. Tak for en vidunderlig uge fra Svendborg til Drejø – Avernakø – Ærøskøbing – Rudkøbing – Troense og Svendborg.
Læs også: Tanker fra en robåd – storpolitik i det sydfynske øhav