Kassel: BT undergår Ekstrabladet – dansk mester i manglende pli

JEG HAR KRITISERET Ekstrabladet for deres ”journalistik” i forbindelse med ulykken i Kassel, hvor en mor og hendes søn omkom. I dag har den anden førende tabloidavis, BT, undergået Ekstrabladet. Jeg har udtrykt håbet om, at pressen vill styre sig ved bisættelsen.

Nogle går til stregen - BT går under stregen

BISÆTTELSERNE i Roskilde Domkirke begyndte kel 12:00. Kl 12:11 hvad BT første indlæg og kl 12:45 – vel få minutter efter kisterne var båret ud, var der billeder på BTs hjemmeside. Hvorfor? Hvem kunne ikke leve uden billedet af en voksenkiste og en barnekiste. Ville verden bryde sammen, hvis BT have accepteret familiens forståelig appel om fred? Hvad er det for en tankegang, der hersker på redaktionen af sådan en “avis”. Der er vel ingen tanker overhovedet, kun en sølle jagt på læsere, der ikke ved bedre. Læsere, der lader sig lokke af falske overskrifter i strid med Medieansvarsloven.

En ringe avis

DENNE SÅKALDTE AVIS tillader sig, samtidig med at man bringer billederne, at skrive, at ”familien har frabedt sig pressens tilstedeværelse ved bisættelsen”. I mangel af nye udtalelser citerer man så et familiemedlem, der for en uge siden forklarede pressen, at den hårdt ramte familie trængte til fred og ro. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget, der er mere smagløst af en erhvervsvirksomhed i et civiliseret land. Hvor er det ringe, BT.

HVORDAN KAN en avis få sig selv til at agere så lavt? BT møder op og lader en fotograf tage billeder i den allermest svære situation: da kisterne blev båret over dørtrinnet til kirken og få meter fra de to rustvogne. Det er en krænkelse overfor den familie, der har bedt om fred. Det er uværdigt for pressen at agere sådan. Det er så groft, at BT formentlig spekulerer i, at det tør ingen sige noget til. Og de mest krænkede har ikke kræfterne. Hvor er det lavt, BT.

BT TAGER HELDIGVIS SELV KONSEKVENSEN og erkender, at BT ikke er en del af dansk presse: BT skriver, at familien havde frabredt sig pressens tilstedeværelse. Når BT alligevel var til stede, så må det vel betyde, at BT ikke henregner sig til dansk presse. Det vil i givet fald være berigende for den sobre del af dansk presse, men det fritager ikke BT for at være perfid.

BTs selvforståelse rammer meget præcist

BTs OVERSKRIFT er ”TV-kokkens sidste farvel”. Fikst, for så kan BT sikre sig, at alle skal se, hvem denne TV-kok er. Faderen i denne sag har været på TV som kok, men det er så mange år siden, at overskriften efter min mening klart er i strid med god presseskik og indebærer en overtrædelse af Medieansvarsloven. Jeg er ikke klageberettiget, men jeg kunne bede Pressenævnet tage sagen op af egen drift. Det ville så betyde, at familien skulle ulejliges og det har den ikke brug for nu.

JEG NØJES DERFOR MED at konstatere, at den såkaldte ”avis”, BT, undergår Ekstrabladet i denne sag. Hvilket jeg ærligt talt ikke troede muligt. Og det er en præstation, som vi er mange, der gerne havde været foruden. Samtidig må vi desværre allesammen konstatere, at denne historie iflg. BTs hjemmeside hele dagen har blandt de mest læste. Her til aften kun overgået af historien om ”aftalt spil i prins Joachims racerløb”. Sic! Hvor fattigt.

JEG SÅ GERNE, at flere holdt op med at købe BT og Ekstrabladet og jeg så gerne, at Berlingske og Politiken holdt op med at udgive disse ”aviser”. Det sker næppe, så længe de har læsere. Det fjerne ikke uanstændigheden og det lægger et moralsk ansvar på Berlingske og Politiken og os som deres læsere. Skal vi bare finde os idet?

OG HVORFOR så omtale det? Fordi jeg synes vi bør have en debat om dette uvæsen. Samfundet – og dermed os alle – har et problem, når den salgs ”aviser” har læsere.
Hvad mener du?

Læs også:
Kassel: Må vi være fri, Ekstra Bladet! Stop jeres jagt på “gode historier” om ulykken i Kassel

Kassel: Døden SKAL have en årsag – refleksion over en dødsulykke og Ekstra Bladets flabede håndtering af den

Scroll til toppen