Skriv kort – eller hold kæft

SKRIV KORT får jeg at vide. Hvorfor skal du skrive så langt. Ingen kan holde ud at læse det. Du skal ikke gentage ting. Fortæl det kort og klart.

I AL KORTHED: det er fordi jeg har så meget på hjerte. Og fordi jeg bruger min blog som en kommunikationsmetode, der er anderledes end hvis jeg skulle udgive en juridisk doktorafhandling. Jeg sidder ikke og bruge dage på at vende og dreje hvert et ord. Blogkommunikation er en flygtig vare, hvor der – som i en samtale – skal være plads til øh, tja og igen, igen.

CHURCHILL SAGDE ENGANG: Undskyld jeg skriver så meget, men jeg har ikke tid tl at skrive kort. Sådan noget i den retning. Meningen er klar og jeg er enig. Bloguniverset tillader – tror jeg – at der skrives ad karsken bælg. Og læserne kan jo frit hoppe fra eller kommentere, hvis det bliver for langt. Og så er det ikke altid muligt at udtrykke et synspunkt helt kort. Uden at blive misforstået. Kort kan være godt. Men ikke altid.

NÅR DET ER SAGT, vil jeg naturligvis alligevel lytte og forsøge at korte af. Så jeg må hellere slutte nu.

HVAD MENER DU OM DET?

Scroll til toppen