Innoverer du?

Hvis du altid gør
som du altid gjorde
vil du altid få
hvad du altid fik

Sådan sagde Harry Motor. Og det er ganske vist. I dag siger vi det på en anden måde: vi skal innovere. Vi skal tænke nyt. Og finde på.

Hvornår har du sidst innoveret? Tænkt nyt. Fundet på. Gjort det anderledes?

Hvordan gør du f.eks. efter badet? Tørrer du med håndkædet på samme måde hver dag. Sidder du på den samme plads ved bordet. Læser du den samme avis på samme måde. Hører du den samme musik. Kører du altid den samme vej.

Richard Branson tænkte nyt

Vi er vel vanemennesker. Har for travlt til at gøre det andet end på rutinen. Og vi opmuntrer måske ikke godt nok hinanden til at gøre noget nyt. Vove noget. Innovere.

Vores land har brug for innovation, hvis vi skal overleve. Og det kan godt begynde i det små. Tænk, hvis vi tusindvis af steder i morgen begyndte at gøre ting på en anden måde. Ikke alting, men noget. Hvis vi tvang os til at tænke een ny tanke om ugen eller om dagen. Det ville rykke.

Hvis du altid gør
som du altid gjorde
vil du altid få
hvad du altid fik

Hvad tænker du om det?

Læs opgså:

Er du forundringsparat? Det giver store oplevelser – prøv!

Fem trin til at innovere

Scroll til toppen